Presset

HEJ LÆSERE
Min blog er jo ikke kun en modeblog, så jeg vil også genre skrive lidt omkring mine følelser og mine tanker.
Her for tiden går jeg rundt med ekstremt mange tanker. Jeg drømmer om at få succes med min blog og at rigtig mange vil læse den og der vil komme flere læsere til, men desværre er det blevet så højt et ønske at jeg nærmest kæmper for hårdt for det, forstår I? Jeg kigger konstant på sidevisningerne og mit humør kan bære præg af hvor mange som har tjekket bloggen.
Jeg stræber virkelig efter at bloggen få succes, men desværre gør det mig også mere presset, for hvis jeg ikke opnår det, så bliver jeg ked af det.
Hver gang der kommer en ny fast læser bliver jeg ovenud lykkelig og det er selvfølgelig super godt at blive det, men man skal jo ikke blive fanatisk omkring det.
Man kan måske være lidt grov og sammenligne det med træning. Det er sundt at træne, men hvis man gør det konstant og ikke passer på sin krop, så bliver det fanatisk.
Min drøm om at komme frem med min blog er en af de største drømme jeg har og derfor er det også meget følsomt for mig, men jeg skal passe på at det ikke bliver en så stor faktor for om jeg er glad eller ikke glad. Men er det ikke sådan at have drømme? Man vil så gerne opnå det at hvis man har muligheden, så vil man gøre alt for at opnå det? 
Den næste tid vil jeg prøve at lade være med at tjekke sidevisningerne og slappe mere af og så håber jeg at der vil komme flere faste læsere.
Men selvom det for mig handler om at jeg er blevet lidt for fikseret på bloggens statistikker osv. så tror jeg mange har det som mig med et eller andet.
Nogle har det med træning, andre har det med mad (at man hele tiden føler man skal spise noget) og nogle har det måske også med make-up, at man konstant skal se sig i spejlet for at se at det hele sidder helt perfekt. Alt med måde – man skal passe på at det ikke bliver en tvangshandling for det kan hæmme en i hverdagen. 
Nu vil jeg prøve at tage en slapper de næste par dage og ikke tjekke bloggens statistikker konstant, og så må jeg se om der alligevel skulle ske en fremgang på bloggen, hvem ved. 

Kender I til det? Det med at blive så “fanget” af noget at det kan udvide sig til næsten at blive en tvangshandling? 🙂
Sorry den lange tankestrøm, men det er også en del af hvad blogging er, synes jeg.
KNUS WHITTA

alberte whitta fashion blog

Comments: 9

  • Mathilde Meier 20. januar 201416:28

    Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

  • Mathilde Meier 20. januar 201416:30

    Vil bare sige du er en fantastisk blogger, og du fortjener enormt mange flere faste læsere end du har, men fokuser på dem du har, fordi dem du har elsker dig. Det gør virkelig en glad at se et indlæg fra dig. 🙂 Fokuser på dem du har.

  • Alberte W. 20. januar 201416:42

    Du har så ret og det vil jeg blive bedre til at gøre, tusind tak! 😀

  • Agnete Hjøllund 20. januar 201417:18

    Du skal ikke tænke nærmere over dine læsere vi er her og vi er mange:) Du kan bare smide dine tanker ud for de er interessante at læse:) Og kender det<3

  • Shanice 20. januar 201419:24

    Det kender jeg godt! Jeg "smulre" hjørnerne på mine hæfter når jeg bliver nervøs.. jeg kan ikke lade vær.. er hele tiden nervøs.. kan bedst arbejde alene i skolen..:i

  • Anonymous 20. januar 201421:31

    Den sidste uge, har jeg haft trænings tvangshandlinger.. Træner Blogilates HVER dag…. Føler mig skyldig hvis jeg ikke gør det, haha.

  • Anna 20. januar 201421:33

    Rigtig godt skrevet! Og jeg kan godt genkende det.. ://

  • Alberte W. 20. januar 201421:37

    Men hvor er det stærkt af dig at skrive det her! 🙂
    Nogle perioder kan man bare være mere sårbar overfor tvanghandlinger end andre gange. <3

  • Karoline 23. januar 20149:27

    Kender det, men du er fantastisk! Vi er her alle sammen for at støtte dig og hjælpe dig fremad! 🙂

Leave a Comment