Man har et standpunkt, til man tager et nyt

Jeg har i min fortid (uden at det skal lyde som om at jeg er ældgammel) haft mange “regler” i mit hoved, om hvordan man skulle klæde sig. Mange af disse små regler som jeg har opbygget i mit hoved igennem tiden, har jeg i virkeligheden kun sat op, fordi at jeg ikke turde kaste mig ud i det. Folkeskolen har for mit vedkommende pillet en del af min kreativitet af mig, og nu skal den opbygges, og nogle af de fashion-regler som jeg har haft, de skal pilles ned. Og det skal det her indlæg handle om.

“Spidse snuder er kun til gamle damer”
Den holdning har jeg også haft, og den er fuldstændig ændret! Jeg behøver ikke at sige mere – spidse snuder er raffineret, klassiske og virkelig fine. Dog får jeg ofte beskeder fra forskellige piger, når jeg flasher mine sko med spidse snuder, om at det er sådan nogle sko deres bedstemor har på, når hun er på vej i kirke.

SONY DSC

“Leopard-print er pop”
Poptiden som mange piger i starten af teenageårene er gået igennem, har sat sine spor. Foreksempel har jeg meget længe haft det vildt svært med leopardprint, fordi at leopard-print var så stærkt forbundet med poptiden, alt for meget makeup, og selfies i spejlet hvor man rækker tunge eller laver mærkelige håndtegn. MEN sådan har jeg det altså ikke mere – leopard er virkelig smukt hvis man sammensætter det rigtigt. Iøvrigt, så er det svært at forbinde det med pop, når man har set Isabel Marant’s fine brug af leopardprint.

“Løst på løst tøj er NOT”
Sådan har jeg tænkt i mange, mange år. Jeg ved ikke hvorfor at jeg har haft den holdning. Jeg har altid set migselv som tyk eller som et stort stof-monster, hvis jeg gik rundt i et outfit der både havde løse bukser, og en løs herrejakke på. Idag har jeg fået mig en anden holdning. Selvfølgelig kan alle outfit’s blive for store og kluntede, men en løs skovmandskjorte sammensat med et par løse boyfriendjeans, er altså ikke helt galt. Ej heller er et par herrebukser og en stor vamset sweater “forkert.”

jumpsuit2

“Kedeldragter får dig til at ligne en håndværker”
Efter at jeg viste min nye kedeldragt fra H&M, har jeg fået denne besked rigtig mange gange. Og jeg har også tidligere fået stærke håndværker-vibes, når jeg så en kedeldragt, men nu har jeg altså stødt på denne fine kedeldragt-trend i rigtig mange magasiner og blade, og når man ser kønne og smukke modeller med lange ben ifører sig dem, så tænker man sku ikke håndværker mere. 😉

“Kjole udenpå bukserne?!”
En af de regler som jeg har haft allerlængst tid. Når dette er sagt, så skal det selvfølgelig være en meget kort kjole, før at dette kan fungerer – en så fungerer det tilgengæld HELT fint. Et par slidte Denim-jeans og en kort sort tee-kjole, ser virkelig rock’n’roll ud, hvis jeg selv skal sige det.

nederdel

Nederdele som går til knæene er tilegnet mødre”
No words needed – Troede aldrig at jeg skulle kunne lide nederdele til knæet, men det kan jeg, og ligesom med de spidste snuder, så synes jeg bare at det ser pisse-lækkert og raffineret ud.

Håber at I kunne lide indlægget søde piger.
Jeg er vildt nysgerrig for at høre om I har jeres egne mode-regler, eller har haft nogle? Skriv gerne i kommentarfeltet.
og husk – Moderegler er til for at blive brudt 😉alberte whitta fashion blog

Comments: 6

  • Anne-Dorthe 19. november 201420:11

    Har haft det helt på samme måde! Jeg havde så mange regler i mit hoved før i tiden, men nu bliver jeg mere og mere ligeglad for hvert år der går. Det er også lidt som om, at det bliver mere cool at være “ligeglad” med hvad andre synes om ens tøj, når man bliver en smule ældre. Spidse sko er IKKE kun for bedstemødre 😉

    http://www.annedortheandersen.dk

  • Agnete 19. november 201420:35

    wow et fedt indlæg <3 Har altid bare kastet hæmningerne når det galt mode men 😛

  • Ida 20. november 20147:31

    Du er blevet modigere, og det er fedt, og dine billeder taler jo for sig selv, det er flot og cool.

  • Sara Nielsen 20. november 201411:12

    Har selv siddet og kigget på knælange nederdele og spidse sko er også blevet et hit hos mig. Men kedeldragten er nu stadig et tabu for mig, desværre!

    https://industrialbarbie.blogspot.com/

Leave a Comment