Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/a/6/c/albertewhitta.dk/httpd.www/wp-content/plugins/edge-instagram-feed/lib/edgtf-instagram-api.php on line 245

Final pictures from sweden // My trip w. Loreal Paris

sverige 079 sverige 320 sverige 120 sverige 319Yup girls! Nu er det tid til at jeg gerne vil komme med den lange beretning om min tur til Stokholm med Loreal. Jeg må indrømme at nogle af detaljerne langsomt er sivet ud af hukommelsen, men jeg vil alligevel prøve at lave en så præcis beretning som muligt.

Dagen startede 06:00, da jeg havde sat mit vækkeur. Jeg havde dagen forinden lagt mit tøj frem (Outfitbilleder fra turen LIGE HER) og jeg var meget glad for at jeg havde lagt tøjet frem dagen inden, for da jeg stod op havde jeg det mildest talt virkelig dårligt. Jeg var både sløj og super nervøs. Jeg lider jo både af flyskræk, og en mild social angst, så jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle komme igennem dagen.
Mine forældre kørte mig afsted til lufthavnen. På vejen fik jeg det vildt dårligt, og da vi var tæt på at nå lufthavnen kastede jeg op i en hundepose vi havde på bagsædet i bilen. Angst og sygdom er ikke specielt glamourøst, og jeg følte mig OVERHOVED ikke Loreal-agtig, da jeg sad der med tårer i øjnene på bagsædet.
Nå, men jeg mødte søde Cathrine Urhammer i lufthavnen. Hun skulle også med på turen, og allerede da jeg havde mødt hende, var mine nerver stilnet af, og jeg var nu mere klar på dagen.
Vi ankom til Sverige ved ti-tiden, og flyveturen havde gået helt problemfrit. Vi kørte en lang taxa-tur, og ankom derefter til Nobis Hotel. Vi blev ført op til et hotelværelse på hotellet, og der var der linet op til photoshoot, makeup, og tøj-styling. Jeg har før arbejdet med Loreal Paris, i forbindelse med mit Miss Glossy photoshoot, så der var en masse kendte ansigter iblandt Loreal-teamet. Det var dejligt at være tryg ved dem man skal arbejde med (også selvom jeg kun forstod halvdelen af det de sagde.)
Jeg fik lagt make-up, og derefter skulle der findes tøj, som jeg skulle have på i videoen. Først valgte stylisten at jeg skulle have en sort blonde-kjole på, og jeg var mildest talt MEGET lettet, da hun besluttede sig for at vi ikke skulle vælge den. Jeg er ikke specielt glad for sorte blondekjoler, da jeg får lidt en begravelses-vibe. Hun fandt derefter det outfit jeg havde på i videoen. Outfittet var lige mig, og hvis hun havde valgt et andet outfit, så var jeg blevet pænt skuffet, for det outfit jeg fik på, var jeg SÅ tilfreds med. Outfittet passede godt godt til det hår-look de ville lave på mig i videoen (Rock with a touch of Bohoo.) Alle bloggerne, tre fra Norge, tre fra Sverige og tre fra Danmark havde fået hver deres hår-look, og jeg var meget tilfreds med mit rockede look, for jeg elsker når det bliver lidt messy.
Dagen gik rigtig godt, og både jeg, Cathrine Urhammer og Caroline Wich (Inabob.dk) blev filmet, og vi var ca. færdige ved fem-tiden. Klokken fem tog vi afsked med Loreal-teamet, og Caroline (Caroline skulle besøge noget familie i Sverige, så hun blev hentet, da vi sluttede shootet.)
Derefter fik Cathrine og jeg lov til at udforske byen i et par timer. Som de bloggerpiger vi jo er, fik vi selvfølgelig taget outfitbilleder, kigget på tøj og taget selfies midt ude på åben trafikeret gade.
Jeg fik på vores lille shoppetur købt den sødeste smykkeskål i ZARA Home (I kan se smykkeskålen LIGE HER).

Ved syv-tiden tog vi taxaen til lufthavnen. Jeg var ovenud lykkelig for at jeg havde klaret dagen, og på trods af nervøsitet og sygdom havde jeg altså gjort det, og faktisk fået en succesoplevelse.
Turen hjem i flyet gik også gnidningsfrit, men jeg havde fået mig nogle ret voldsomme vabler pga. mine nye sko – det er IKKE en god idé at gå nye sko til, når man skal gå rigtig meget – så jeg må indrømme at jeg var lidt i smerter da jeg sad i flyet.

Nu glæder jeg mig meget til at se resultatet af videoen, og jeg vil selvfølgelig dele videoen her på bloggen. Videoen regnes til at komme ud i slutningen af Maj, så stay tuned.
xx Whittabloglovin follow1alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Bella 8. maj 201517:16

    Kære Alberte.
    Din blog gør virkelig en stor forskel i mine dårlige dage. For hver gang jeg har en dårlig dag kan jeg altid glæde mig til at komme hjem og læse din blog. Du skriver fantastisk og har en unik evne til at kunne variere din blog mellem fede ouffits billeder og mere seriøse emner. Jeg kan bare ikke få nok af din blog så jeg håber du vil fortsætte den laaaangt ud i fremtiden. Du er vildt smuk og klog. Og så skriver du bare fantastisk så man får lyst til at læse det.
    Vh din største fan

Leave a Comment