Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/a/6/c/albertewhitta.dk/httpd.www/wp-content/plugins/edge-instagram-feed/lib/edgtf-instagram-api.php on line 245

Jeg lærer på den hårde måde…

tumblr_m0xt3kqhwZ1qzwx73

Hej girls! Jeg har skrevet lidt omkring at jeg skulle til Barcelona imorgen. Sagen er nu bare den, at det skal jeg ikke alligevel. Jeg har nemlig fået et grimt angstanfald og det er simpelthen umuligt for mig at tage afsted.
Jeg er så ked af at angsten sætter sådan nogle barrikader for at jeg kan gøre ting jeg gerne vil, men angsten er desværre større end mig selv, og jeg har ikke 100 % magten over den endnu.
Så jeg ville lige informerer Jer om dette, så I ikke tænker:” Hvorfor bliver der ikke blogget fra Barcelona?”
Ferie-perioder er supersvær for mig når det handler om angst, for jeg føler altid at jeg kommer meget langt væk fra virkeligheden der – så nu er kortene lagt på bordet. Jeg har et lidt skidt periode pt. men jeg vil kæmpe for at få blogget så meget som muligt.

Er der nogle af Jer som lider af angst? Har I måtte aflyser store begivenheder pga. af det?
xx Whittabloglovin follow1alberte whitta fashion blog

Comments: 20

  • Helena 1. august 201520:10

    Uhh hvor jeg kender det Whitta, men bliv ved med at kæmpe. Jeg var selv i Barcelona for et par år siden med en hamrende angst, og det var vildt og voldsomt, men også det hele værd. For hver grænse man krydser bliver det lettere. Jeg aflyser sjældent store begivenheder, men må desværre også sande, at jeg ikke er helt tilstede fordi angsten og overstimuleringen lurer og raser.
    Håber, at du kommer afsted næste gang.
    Kram til dig.

  • Sille 1. august 201520:32

    Jeg forstår godt dit valg, og endnu engang er der beviser på, hvor uhyggeligt ens vi to er. Min ferie for to uger siden, har sat mig langt tilbage, og jeg kæmper rigtig, rigtig meget. Du er ikke alene.

  • Blue ducklings 1. august 201521:42

    Aww, det er jeg virkelig ked af, at høre. Uhyret i sig selv, kan bliv ens selv. Husk What doesn’t kill you makes you stronger.

    Knus http://www.blueducklings.wordpress.com

  • Camilla 1. august 201522:11

    Jeg har selv døjet med en svær grad af seperationsangst, hvilket jeg dog heldigvis er kommet ud af. Det er som om, at angsten fjernede al min selvstændighed, hvilket jeg hadede, da jeg altid har været ekstrem selvstændig. Angsten har for meget fyldt så meget, at det næsten tog mig 3 år af mit unge liv (jeg er 16 år). Jeg kan stadig i dag få tilbagefald, som er skrækkelige, men jeg tænker altid på, hvordan jeg havde det dengang, og hvor langt jeg er kommet i processen. Jeg synes, at det er ekstremt vigtigt & flot det du gør, når du oplyser dine læsere om din angst, og hvad angsten kan forhindre i dagligdagen. Jeg synes det er helt igennem fantastisk, at du deler det med dine læsere. Jeg kan knap nok sige ordet angst i dag, uden at bryde sammen i gråd. Jeg synes, at det er en skam, at der ikke bliver sat øget fokus på sådan et emne. God bedring <3

  • Earthling Sara 1. august 201522:45

    Held og lykke Alberte, sender en masse tanker! Du er stærkere end du tror, og en kæmpe inspiration. Selvom du aflyser en skøn tur, er det en sund beslutning at tage. Det er så vigtigt at passe på sig selv. Keep doing you!

  • Anonym 1. august 201523:11

    Du er i hvert fald ikke alene Alberte! Jeg lider selv af generaliseret angst, og har derfor også en del ting at kæmpe med, og døjer i perioder med daglige angstanfald. Jeg prøver altid på ikke at aflyse store ting, eller små ting for den sags skyld, jeg er desværre i den situation at tanken om at skuffe mine medmennesker, eller ikke leve op til deres forventninger, kan give mig angstanfald i større grad, end dét at tage afsted. Det er rodet, og det er sket at jeg har sagt nej til ting, eller gjort ting som jeg gerne ville, men grundet angsten har måtte lade være med.
    Min psykolog fortæller mig ugentligt noget, som jeg prøver på at tænke på, hver gang jeg bliver angst, eller får et anfald. Han plejer at sige til mig. “Intet er forevigt. På et tidspunkt når angsten toppen, og så kan den kun falde derfra. Det bliver ikke ved forevigt” Det er så vigtigt at huske på. This too shall pass. Angst er sku en bitch.

    Jeg forestiller mig at du har fået hjælp i meget lang tid, og jeg synes fandme at du er sej, og kan derfor nok egentlig ikke fortælle dig noget, som du ikke allerede ved. Det forsvinder måske aldrig helt, for nogle af os er mere ængstelige end andre, men husk på at der er ting som du kan nu, som du måske ikke kunne før i tiden. For ét år siden, kunne jeg ikke tage bussen, uden at få hjertebanken, eller handle ind, i det hele taget, og her i starten af ferien tog jeg afsted på roskilde festival, på trods af en del indre diskussioner med mig selv, og et par angstanfald inden, og på selve festivalen. Du er ikke alene, og du er en kæmpe inspiration, men det er også okay ikke at kunne klare hele verden på én gang. Pas på dig selv.

  • Ida 2. august 20151:46

    Hej Alberte! Jeg har aldrig selv lidt af angst, men jeg synes simpelthen at det er så dejligt at du deler dine oplevelser med den. Det hjælper mig til at forstå! Jeg har en veninde der har lidt af angst og depression, og da jeg selv var inde i en dårlig periode med depression, kom vi hinanden tættere fordi vi forstod hinanden, fordi hun forstod mig mens ingen anden gjorde<3 Jeg har altid været lidt ked af at jeg ikke kan sætte mig ind i hendes angst på samme måde, men dine indlæg hjælper mig lidt. Derudover tror jeg også de hjælper andre der lider af angst, så TAK fordi du deler! Det er så sejt<3

  • Laura // stinus it 2. august 201515:42

    Du er simpelthen bare super sej! Det må du aldrig glemme! Måske det kan hjælpe lidt, når det virker som om intet hænger sammen og alt falder til jorden. Husk på at alle mennesker har nedture – vi har dem bare på forskellige måder, og i forskellige grader. Dine nedture er desværre større end mange andres, men du er til gengæld også dobbelt så stærk som os uden angst. Du er virkelig forberedt på livet og kampene der skal tages – du ved hvordan man kæmper, selvom det måske betyder at slappe af og give slip.

    Du er for sej!

  • Pernille 2. august 201515:59

    Jeg ved ik om man kalde det angst, jeg ved ikke engang om jeg fejler noget, men jeg bliver altid utrolig nervøs/bange hver gang jeg skal prøve noget som er helt nyt for mig og jeg bliver næsmest syg og dårlig. Det kan være alt fra at rejse til at spørge en fremmede om vej eller møde nye mennesker og jeg kan allerede mærke hvor bange jeg er for at starte på en hely ny skole her om 1 uge og jeg er så bange fir den mpde folk vil drømme mig på, hvis jeg fx gør dårligt indtryk eller noget i den stil men tror ikke det er angst.

    Men jeg syntes det er så fedt er du tør fortælle alle hvordan du føler og at du er åben og ærlig om det hele, og så håber jeg at altid bliver bedre for dig i fremtiden så du kan komme ud og opleve en masse ting uden at angsten stopper dig..

  • Nina 2. august 201516:06

    Åh det gør mig ondt. Jeg håber det går over snart – alt den bedste bedring til dig<3 Knus

  • A 2. august 201516:16

    Kan du forklarer hvordan? For os der ikke forstår det er det lidt kort forklaret indlæg 🙂

  • Emma Marie 2. august 201516:27

    Har selv været der, mit er dog mere depressions præget, eller hvad man kan sige. Men jeg har aflyst massere af ting, og jeg kæmper stadigvæk, men er så småt ved at komme over på den anden side. Og det kommer du 100p også. Samtidig med det er et helvede lærer du også så meget af det, hvilket du selvfølgelig godt ved. Ønsker dig alt held og lykke! Og sørg for at bruge en masse tid på dig selv i de sværere perioder

  • Ida bresson 2. august 201518:48

    havde også et angstanfald noget tid før jeg skulle rejse. Jeg følte også at det var unuligt for mig at komme afsted, men var nød til det da man ikke få biletten refunderet, også vil de 8000 kr være blevet spildt. Men jeg kom om på den flyver, jeg kom med på 3 ugers ferie. Jeg havde det så godt, og det var faktisk overhovedet ikke slemt. Jeg pressede mig selv, og det gav skam også pote. Jeg ville ikke lade angsten vinde, og her er jeg idag, jeg føler mig stærkere end angsten, og kan pt gøre meget mere end jeg troede jeg kunne. “Det er bare en følelse” siger jeg altid til mig selv, også kan jeg ligesom leve livet som jeg nu gerne vil. Det handler om at presse sig selv, for når du endelig er der, så er der ingenting at være bange for. Stol på dig selv , du er langt mere værd en angsten. Jeg ved godt det kan være enorm svært, og man tror at man aldrig kan komme igennem det, men det kommer, det kommer så snart du stoler på dig selv.

    Angst er irrationelt, det er bare en følelse, så vær stærk, og prøv og tænk så posetivt på det som muligt.

    God bedring, det skal nok gå.
    Jeg har også skrevet lidt om det på min blog: http://idabresson.dk

  • Christine 2. august 201522:01

    Sender dig en masse tanker sødeste Alberte. Du er stærkere end du tror og en kæmpe inspiration! Jeg er selv diagnosticeret med depression på 3. måned og kæmper også med symptomerne på seperationsangst (på trods af, at jeg snart er 22). tusind kram herfra <3

  • Malene 3. august 201512:03

    Jeg led engang ekstremt meget af angst, så meget at mit liver bliver omtalt før og efter de forskellige behandlinger, for inden jeg kom i behandling var min angst blevet så ekstrem, at jeg ikke havde et rigtig liv. MANGE begivenheder var jeg nød til at afmelde i sidste sekund, fordi jeg fik angst bare af tanken, både at komme til skade (hvilket jeg var overbevist om skete, hvis jeg bare duftede til alkohol), eller der var mennesker der talte til mig (uha!), men også helt almindelig hverdagsting… Fx. sådan noget som at gøre rent med rengøringsmidler, eller lave mad med knive blev et problem.

    Nu har jeg ‘kun’ socialangst og angst for at miste kontrol. Men har lært at takle det meget bedre, efter jeg fandt en diagnose på en lidt ukendt sygdom, jeg bl.a. skrev om her: http://skabsdiva.dk/2015/06/hej-kender-jeg-dig-mit-usynlige-handicap/

    Hvilken slags angst har du?

  • Cecilie 3. august 201522:42

    Jeg ved hvordan det er… Men ikke giv angsten lov! Du havde glædet dig til Barcelona, ikke giv efter for angsten! Hver gang du får et tilbagefald, er det 100 gange svære at komme op igen. Tro mig. Du er nødt til at kæmpe igen, ellers tager det over. Jeg har haft 7 psykologer, der har prøvet at banke dette ind i hjernen på mig. Jeg har hadet hver gang de har sagt det. Men jeg har endelig hørt ordentligt efter, og indset det. Jeg ved godt det er nemt at sige, og du tænker sikkert “Det er nemt for hende at sige”. Men nej. Det er ikke nemt. Ikke giv dig selv lov til det. Vil du leve et liv uden oplevelser, men kedeligt og angstfyldt?
    Du hader mig sikkert for at skrive dette, eller ryster på hovedet og syntes jeg er latterlig. Men jeg håber du vil tænke bare lidt over det. Angst er noget lort. Men man er nødt til at sige fuck it, og indse at man er nødt til at kæmpe for at komme af med det. Det hjælper ikke at give efter. Og hav i tankerne når du læser dette, at det kun er ment som det bedste for dig. Der var en der satte mig ned, og sagde dette til mig. Og det hjalp mig utroligt meget.
    Håber at det en dag bliver lettere for dig. Ingen fortjener at leve med angst. Men heldigvis har du en dejlig familie der støtter dig. Det er guld værd, og jeg håber du sætter pris på det.

Leave a Comment