Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/a/6/c/albertewhitta.dk/httpd.www/wp-content/plugins/edge-instagram-feed/lib/edgtf-instagram-api.php on line 245

Hvordan ved man om man har angst?

Skærmbillede 2015-09-17 kl. 18.20.44Hej piger! En del af Jer spørger ofte hvordan man ved om man har angst.
Det er meget forskelligt hvordan man reagerer når man får et angstanfald. Nogle får f.eks. vejrtrækningsproblemer, og andre oplever at deres hjerte hamrer meget hårdt i brystet. Jeg vil her komme ind på nogle af de typiske symptomer, og skrive lidt om min egen oplevelse med disse symptomer.

1) Hurtig hjertebanken
Man oplever hjertet hamrer hurtigt, og man kan få tanken:” Får jeg et hjerteanfald nu?”

2) Sved!
Ja, når man har angst kan man godt komme til at svede helt forfærdeligt. Jeg er en af dem der kommer til at svede afsindigt voldsomt! Jeg har derfor også forlængst droppet at gå med grå stramme trøjer, for jeg får de vildeste svedplamager. 

3) Rysteture
Det er en anden af mine slemme symptomer. Jeg kan få så voldsom rysten i mit krop at jeg nærmest spjætter. Jeg var engang til et møde i forbindelse med bloggen, og midt i mødet fik jeg angst, og mit ansigt begyndte at lave små “tics.” Min mundvige begyndte at ryste (Ligsom cowboys i texas-film) og mit ben begyndte at ryste under mig, så jeg nærmest følte at jeg ikke kunne gå. Jeg samarbejder stadig med dette firma på bloggen, så de har nok ikke lagt så meget i mine små tics, haha.

4) Mundtørhed
Jeg er ikke selv plaget af mundtørhed, men det er også et tegn på angst. Mange med angst har brug for ekstremt meget vand, da deres mund hele tiden bliver tør.

5) Vejrtrækningsproblemer
Dette symptom er jeg så heldig kun at få hvis jeg bliver MEGET angst. Men det er efter min mening også et af de mest ubehagelige af alle symptomerne. Når man får vejrtrækningsproblemer er det virkelig svært at komme angst-anfaldet til livs, da angsten kan forværres hvis man ikke trækker vejret dybt og roligt. Så vejrtrækningsproblemer er lidt en ond cirkel for folk med angst, da den bare gør det hele meget værre.
Det er vanvittigt vigtigt at trække vejret ordentligt når man har angst. Dvs. træk vejret ind igennem næsen, og ud igennem munden – og det er vigtigt man tager rigtig meget luft ind når man trækker vejret igennem næsen.

6) Svimmelhed
Dette symptom lider jeg også af. Jeg kan huske en af de første gange jeg skulle møde min veninde Amanda – der fik jeg det vildeste angstanfald. Vi skulle mødes fordi vi skulle til et event med Louis Nielsen. Imens jeg står midt på hovedbanegården og venter på Amanda bliver jeg vanvittigt svimmel og hele min verden drejer rundt, og alt blod forsvinder fra mit hoved. Jeg har lært at man i det tilfælde skal ligge sig ned på jorden, så man ikke drætter om og besvimer, men jeg turde ikke ligge mig på jorden, da det ville skabe en del opmærksomhed. Hovedbanegården er ikke det mest anonyme sted, og jeg ville blive endnu mere angst hvis alle kiggede på mig. Så jeg satte mig ned på jorden og lænede mig om af en mur. Nogle folk kiggede lidt bekymret på mig, men ingen kom hen til mig. Da jeg havde siddet på stengulvet på hovedbanen i et stykke tid gik svimmelheden væk, og Amanda kom lidt efter.

7) Uvirkelighedsfølelse
Dette symptom er meget svært at forklare for folk der ikke selv har symptomet. Men når man har uvirkelighedsfølelse føler man lidt at man er i en anden verden. Man føler at man sidder i en osteklokke, og ikke har kontakt til omverdenen. Det er et symptom som man også kan have når man er depressiv.

8) Snurren i fingre, læber, tænder eller andre steder
Dette symptom har jeg også selv. Jeg får især snurren i mine tænder og sommetider også øjenlåg. Det er en tilstand hvor man især får snurren i små følsomme steder på kroppen.

9) Kvalme
Det her er mit symptom nummer et! Jeg får simpelthen SÅ meget kvalme og kaster op. Alle kender kvalme, så dette symptom kræver ikke meget forklaring. Jeg får altid vildt meget kvalme når jeg er angst, og jeg kan ikke tælle på to hænder hvor mange gange jeg har kastet op inden jeg skulle til et event, møde eller besøge en ny veninde.

10) Dårlig mave
Jeg tror at symptomet ‘dårlig mave’ er et lidt tabubelagt symptom for det er jo ikke det mest lækre, men det er altså et ret almindeligt symptom, så det skal selvfølgelig med. Jeg er selv personen der får meget urolig mave når jeg får angst. Sommetider giver det mig endda mere angst når jeg får urolig mave, for så tænker jeg:” Hvad hvis der ikke er et toilet der hvor jeg skal til event?! – hvad gør jeg så?!”

11) Spænding i kroppen
Når man får angst er et typisk symptom at man spænder i kroppen. Det er en form for forsvars-mekanisme som kroppen laver. Det er rigtig vigtigt at man forsøger at slappe af i kroppen når man får et angst-anfald, for hvis man spænder for meget i kroppen, så bilder man hjernen ind at der er “farer på færde” og så bliver angsten endnu slemmere.

12) Koncentrationsbesvær
Hele hjernen koncentrerer sig om at fokuserer på den udfordring man skal til at igennem. Når man får angst er det en fejl-vurdering fra hjernen, der bilder ens krop ind at man er ved at gøre noget farligt. Derfor bruger hjernen alle sine ressourcer på at koncentrerer sig om angsten i kroppen. Derfor kan man nemt opleve koncentrationsbesvær.

13) Tendens til at farer sammen
Hvis jeg går på gaden og er på vej hen til noget jeg er angst for, og en bil dytter på gaden, så kan jeg vitterligt farer så meget sammen at jeg er ved at falde. Et par gange er jeg også kommet til at skrige fordi jeg fik et så stort chok af lyden. Jeg kan også sidde i min sofa og være angst, og hvis min hund pludseligt gør, så kan jeg få så stort et chok at jeg lang tid efter ryster i hele kroppen.

14) Søvnproblemer
Alle tankerne flyver rundt i hovedet og man kan ikke få ro til at sove. Når man har angst ligger man ofte og tænker rigtig meget over tingene, og derfor kan ens hjerne ikke få den ro som den skal have, når man skal sove. Man kan også have så mange af de andre ubehagelige symptomer at man simpelthen ikke kan sove fordi man har det så dårligt i kroppen.

white
Det er selvfølgelig meget vigtigt at man ikke konkluderer udfra symptomerne om man har angst, og jeg vil altid opfordrer til at man søger en læge eller psykiater, som kan hjælpe en med at finde en årsag.
Jeg vil supergerne lave flere indlæg om angst og jeg har selv erfaret at det kan være rart at “dele” sin angstlidelse med andre og læse eller opleve at man ikke er alene om det.
Har I nogle forespøgelser til indlæg omhandlede angst? Til jer med angst, hvilken symptomer lider I meget af? bloglovin follow1

alberte whitta fashion blog

Comments: 15

  • Mathilde 18. september 201515:26

    Er de samme symptomer gældende for præsentations angst?

      • Mathilde 18. september 201516:14

        Vil ikke diagnosticere mig selv, men mange af symptomerne du nævner passer utrolig godt, og jeg får dem altid når vi har fremlæggelser og præsentationer i klassen. :-/

          • Mathilde 19. september 201512:50

            Evt. nogle gode råd? Har snakket med både min mor og mine veninder om det, men det har ikke hjulpet det mindste. :-/ Ønsker på ingen måde at gøre det værre, end det er lige nu. Desuden er det også et rigtig skidt tidspunkt. 9. klasse. :-/

  • Maria Jørgensen 18. september 201517:34

    Er det dig på billedet? Dit hår ser så langt ud 🙂

  • natasha 18. september 201521:28

    for mig er det værste kvalmen. Og så har jeg også en ret stor panik-følelse i kroppen som bedst kan forklares som jeg-skal-væk-herfra-og-det-er-fucking-nu!
    Da min angst var værst kunne jeg ikke falde i søvn om natten, og hvis jeg så vågnede tidligt kunne jeg ikke falde i søvn igen. Det tog mig seriøst et halvt år inden jeg kunne sove igen.
    En anden ting er også den indre uro. Jeg har hørt udtrykket mange gange før, men man forstår først hvordan det føles hvis man selv har oplevet det, for det er skide ubehageligt. Man kan sidde helt afslappet en søndag aften på sofaen med familien, men inde i kroppen farer det hele rundt og ens hjerte galoperer.
    Min psykiater forklarede mig faktisk kvalmen så jeg forstod den bedre; når man får et angstanfald er det fordi kroppen går i survival-mode. Altså som hvis man står overfor en løve – alt stivner og man får kvalme fordi ens krop overvejer muligheden for at kaste op, da man så vil veje mindre og kunne komme hurtigere i sikkerhed.
    Det synes jeg er så fin en måde at forklare det på, for det kan være lidt svært at gøre sig klog på angsten, da vi jo tænker med en anden del af hjernen, end den del som angsten er hos.

  • Nanna 18. september 201521:45

    Jeg lider ikke selv af angst, men mange omkring mig bliver desværre hæmmet af det tit, og jeg synes, at det er super dejligt at du skriver om andet end “bare” tøj og mode, også selvom der self. også skal være plads til det, siden det er en modeblog^^’ Kun positiv støtte herfra!♥

  • Heidi 19. september 20150:12

    du nævner ikke syns forstyrrelse, oplever jeg ofte i forbindelse med ekstrem angst. flimren for øjnene, ligesom det hele snurre rundt .

  • Ditte 22. september 201519:06

    I min blåbog opremsede mine klassekammerater en masse forskellige steder, jeg har kastet op i løbet af folkeskolen. Det var det eneste symptom jeg ikke kunne skjule, selvom jeg ikke vidste at det var et symptom.
    Der var altid en undskyldning for “uheldet”. Min første tår kaffe, mit første møde med alkohol (meget begrænset mængde da mor bestemte), og “jeg har faktisk haft det lidt dårligt hele dagen”-undskyldningen. Nu er jeg ældre (beskedne 18 år) og ved at undskyldningen hedder angst, og at den er reel. Jeg genkender alle dine symptomer og synes det er svært at acceptere og håndtere dem.

  • julie 29. januar 201623:41

    Hej ukendte fantastiske menneske!
    Super fed måde du skriver på, er glad for jeg fandt dig. Jeg lider selv af angst, men har sjælendt fundet en der har præcis samme lidelser som mig. Måske du kunne tænke dig at mødes? Psykiater og terapeuter har ikke hjulpet på mig, og som sagt har jeg aldrig fundet en der kan genkende mine følelser og den fornemmelse fik jeg, da jeg læste dit indlæg. Jeg er selv model i min fritid: https://www.facebook.com/juliebechoffentlig/?ref=bookmarks og blogger lidt. Skriv gerne en mail 🙂 Knus julie!
    juli9820@gmail.com

Leave a Comment