Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/a/6/c/albertewhitta.dk/httpd.www/wp-content/plugins/edge-instagram-feed/lib/edgtf-instagram-api.php on line 245

Syriske krigere // Forståelse fremfor ren fordømmelse

Jeg har længe gået og tænkt over at lave dette indlæg, men jeg har simpelthen ikke turdet. Vi er allesammen enige om, at Islamisk Stat og deres mange mord, krig og skræmmekampagner er dybt forkert, og at Islamisk stat skal bekæmpes. Islamisk stat er forbrydere og syriske krigere er forbrydere.

Når det er sagt og fastslået, så tænker jeg ofte på de unge drenge, der rejser ned til Syrien for at kæmpe for Islamisk stat. Dem som pludselig ender på en video hvor de siger: “Allah er stor.”
Man hører stort set altid, at disse unge drenge har været stille og ensomme, inden de rejste til Syrien.

Jeg tror, at det er få mennesker, som forstår, hvad ensomhed kan gøre ved os. I en alder af 12 år fik jeg selv angst. Jeg isolerede mig fuldstændig, og jeg var ensom i meget lang tid. Jeg var så sindssygt heldig at finde en hjemmeside for piger som hed ‘Gosupermodel’ – den side blev nærmest hele mit liv.
Jeg turde ikke at snakke med folk, men jeg turde at skrive med folk. Jeg gik op i det spil med liv og sjæl, og jeg fik venner over nettet. Jeg fik sågar en bedsteveninde i virkeligheden, som jeg lærte at kende derinde.
Gosupermodel var selvfølgelig et meget trygt fællesskab, og man kan ikke sammenligne det med Islamisk Stat, MEN jeg tror på, at vi som mennesker vil gøre RIGTIG meget for at finde et tilhørsforhold og finde et sted, hvor man bliver anderkendt. Det er fuldstændig forkert for et flokdyr som mennesker at være alene.

Disse drenge bliver ofte radikaliseret og konverterer til en ekstrem form for Islam, fordi de begynder at komme i yderliggående moskeer med ekstreme holdninger og finder et fællesskab der.
Jeg forstår godt, at de begynder at komme i et sådant fællesskab, hvis dette byder dem velkommen. Hvis man er ensom, tager man imod det, man kan få.
Hvis man er ensom i en længere periode, kan man også godt blive meget svag, og hvis et forkert fællesskab så siger, at dit liv kan blive meget bedre, hvis du rejser til Syrien og kæmper, så kan jeg godt forstå, at disse mennesker kan blive forførte af tanken om at være ‘stor’ og at være betydningsfuld for nogle.

Jeg vil endnu engang understrege, at jeg ikke føler sympati for de krigere, de ‘bliver’, men jeg føler sympati for de drenge, de ‘var’, og som følte sig ensomme og uden betydning. Ensomhed er en meget stærk kræft.

Det er ikke sådan, at jeg har nogen form for sympati for dem, der tager ned og kæmper for Islamisk stat, tværtimod, jeg synes de gør noget meget forkert. Men samtidig vil jeg til hver en tid sige, at forståelse er bedre end ren fordømmelse.

Hvad tænker I?
Jeg skriver selvfølgelig dette indlæg, da jeg netop har set tv-programmet ‘Victors hellige krig’.
xx Whitta

bloglovin follow1

alberte whitta fashion blog

Comments: 6

  • Anna Warrington 17. marts 201620:59

    Spændende emne at tage op, men også (som du selv skriver) lidt farligt. Det kan være farligt at tage op i et medie som blogs, da nuancer kan være svære at få med, når man er begrænset af, hvor kort tid man typisk bruger på at læse indlæggene. Men fedt du tager det op og jeg synes bestemt også, debatten mangler nuancer.
    Jeg har faktisk netop i dag været til et foredrag med en forsker, der arbejder med at udvide den forståelse vi har af ordet “radikalisering”, da hun mener, vi i vestlige medier har skabt en alt for simpel fortælling om, at ellers normale unge (sådan nogle som “os”) pludselig kan blive radikaliseret af religiøse kræfter i en form for lineær udvikling (til at blive “nogle der ikke er som os”). Men at det er alt for forsimplet. De virkelige svar er mere komplekse og består af mange variable, deriblandt hvor mange marginaliserede grupper og miljøer vi har i vores samfund i forvejen, hvor vold er helt normalt. Når volden føles normal og ensomheden måske presser på, er det nemmere at politisere volden med et formål. Men det er faktisk formålet der er sekundært, altså det religiøse. Det er selve det at have et formå, som er det primære.

    Undskyld for den lange smøre, fedt emne!

      • Anna Warrington 17. marts 201621:31

        Det er en forsker ved DIIS (Danish institute for International Studies) som hedder Manni Crone. Du kan læse om hende og hendes publikationer her:
        http://www.diis.dk/en/experts/manni-crone
        Jeg er helt enig med dig, i at det ikke nytter noget blot at stemple dem, der drager til Syrien som voldpsykopater. Det er desværre menneskeligt at skynde sig med simple forklaringer, der kan opdele “os” vs “dem”, så vi får nattero og verden er dejlig nem at forholde sig til. Men verden er bare ikke sort/hvid, den er fyldt med nuancer og jeg synes personligt det er interessant fx at undersøge, hvor den ensomhed kommer fra? Vi snakker jo om unge mænd fra forskellige kulturelle baggrunde, der er bosat i forskellige europæiske lande og som vælger at tage ned til IS. Der må være nogle drivkræfter bag, som vi misser? Det håber jeg, forskere kan hjælpe med at forklare om et par år 🙂

  • Ida 17. marts 201621:22

    Hvor er det bare rigtigt. Ensomhed er det værste. Min dybe medfølelse. Og du har ret i det med fordømmelsen af deres gerninger, men ikke af den lille dreng som måske var ensom.

  • Kheda 18. marts 201620:58

    Hej Alberte!
    Kan du huske mig fra Gosupermodel (Stephine4)
    – Kan huske, at jeg mødte i på strøget en dag <3

Leave a Comment