Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/a/6/c/albertewhitta.dk/httpd.www/wp-content/plugins/edge-instagram-feed/lib/edgtf-instagram-api.php on line 245

Thanks god for internettet og “fake” socialisering!

giphy

Jeg læste for et par uger siden en artikel omkring at selvmordshyppigheden er halveret siden 1990. Jeg startede med at undrer mig, for jeg tænkte straks at de sociale medier med instagram, facebook, snapchat osv. ville give især unge mennesker flere problemer. F.eks. er mobning noget der idag ikke bare sker i skolegården, men også på computeren. Derudover kan man på instagram få nogle meget forkerte tanker omkring hvordan ens liv burde være, da mange viser et poleret billede af deres liv. Ja, jeg ville faktisk gætte på at der ville være flere selvmord i 2016.

Jeg funderede længe over det faktum at der er halvt så mange selvmord som for tyve år siden og vendte og drejede hvad årsagen mon kunne være. Noget gør jo åbenbart samfundet bedre/mere velfungerende end i 1990.

Min egen teori vendte faktisk tilbage til de sociale medier, som jeg startede med at regne for at være en mulig årsag til at selvmordshyppigheden kunne være stigende. Men de sociale medier har jo langt fra kun negative effekter på menneskers liv – det kan faktisk også være en life-saver.
Jeg har aldrig selv været tæt på selvmord, men jeg havde et par lorte-år som 11-12 årig, da jeg fik angst og ikke turde komme udenfor min dør. Man kunne forestille sig at jeg på den måde var ufatteligt ensom, men jeg fandt en masse veninder på forskellige chat-sider på internettet og jeg fik sågar min bedsteveninde på den måde. Den veninde mødte jeg efter noget tid i virkeligheden, og hun motiverede mig til at komme ud i verden og se de svære ting i øjnene.

Det er blevet nemmere at komme væk fra hverdagens problemer end det var tidligere. Internettet giver unge mennesker med problemer, et pusterum hvor de bliver accepteret og hvor der er plads til dem. Verden er blevet meget større og jeg tror at det er blevet nemmere for unge mennesker at se en vej ud af problemerne, fordi de oplever at verden er stor og mulighederne uendelige.

Især lidt ældre mennesker har en tendens til at beskylde internettet for at være “roden til alt ondt.” Især fordi man ofte høre i medierne hvordan folk bliver mobbet på ask.fm og hvordan der bliver lagt nøgenbilleder ud af unge piger osv. – men internettet er altså samtidig et sted man kan danne venskaber på kryds og tværs – snakke med folk fra Korea over en omgang Word of Warcraft, eller et sted hvor man kan skrive med andre piger med angst.
Internettet kan redde folk fra total ensomhed og isolation og give unge mennesker en tro på at de er gode nok i nogens øjne, på trods af mobning i deres egen klasse.

Jeg synes der er en tendens til kun at se internettet som en giftig og dårlig form for isolation. Der er ikke nogle tvivl om at isolation er en dårlig ting og at “rigtig” kontakt er meget bedre – men det er altså kun hvis den “rigtige” kontakt er sund og ikke består af mobning.

Jeg ved ikke hvor jeg selv ville være i mit liv, hvis jeg ikke havde haft internettet, da jeg havde det allerværst.
Så please, hvis I er en af dem der hader alt hvad internettet har budt verden (hvilket I nok ikke har, når I sidder og læser min blog ligenu) så tag lige det andet aspekt med. Jeg tror faktisk at internettet redder liv.

xx Whitta

bloglovin follow1

alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Karoline Mathilde 20. juli 201621:27

    Spændende perspektiv. Ved du, om der findes videnskabelige undersøgelser, som undersøger sammenhængen?

Leave a Comment