Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/a/6/c/albertewhitta.dk/httpd.www/wp-content/plugins/edge-instagram-feed/lib/edgtf-instagram-api.php on line 245

Er rasende efter DR-program

http-%2f%2fmashable-com%2fwp-content%2fuploads%2f2013%2f06%2fjack-nicholson

I sidste uge anbefalede jeg folk at se udsendelsen ‘Det splittede Danmark’ som i øjeblikket kører på DR1.
Og egentlig er jeg stadig fortaler for at man skal se udsendelsen, da den tager nogle vigtige debatter op til overvejelse. Udsendelsen handler om etniske danskere som er meget invandrer-kritiske (fremmedfjendske), som skal være sammen med en indvandrerfamilie i to dage. Derefter spørger man dem om de har ændret holdning til indvandrere og flygtninge.
En meget interessant udsendelse, som desværre endte med at kun én dansker ud af fire, ændrede den radikale holdning til indvandrere.

Da jeg så den udsendelse blev jeg virkelig flov over den danske befolkning. Jeg ved godt at det langt fra er alle som har dette indskrænkede menneskesyn som dem i udsendelsen har, men der tegner sig bare mere og mere et billede af et hamrende u-rummeligt land, som kun rummer folk som spiser flæskesteg og har Dannebrog flagrende i haven.

Jeg lagde mærke til at indvandrerne i udsendelsen flere gange spurgte danskerne om de havde lyst til at være med i en aktivitet. F.eks. spurgte en ung indvandrer-mand om den danske Chang ville være med til at træne Judo. Men DET ville Chang i hvertfald ikke. Jeg synes det er sørgeligt at vi er så u-imødekommende, for så er det da klart at indvandrerne får svært ved at integrere sig i Danmark. Giv nu indvandrerne en chance mand!

En anden ting som rystede mig ved udsendelsen var den danske Jenny, som virkede SÅ bitter og så reserveret overfor indvandreren (Ali) hun skulle være sammen med. Det var hele tiden som om at Ali skulle bevise noget og forsvare sig selv. Og det er bare ikke rimeligt at mennesker som har boet i Danmark i ti-tyve år skal forsvare sig selv og deres måde at leve på.
Jenny var efter Alis far, som ikke havde lært flydende dansk, selvom han havde boet i Danmark i tyve år. Hun var også meget optaget af at børnene som gik i den fritidsklub Ali arbejdede på skulle snakke dansk HELE tiden – også hvis to børn som begge var fra Afganistan sad sammen og talte.
Selvom de fleste danskere påstår at de ville integrere sig hvis de flyttede til et andet land, så er jeg SIKKER på at danskerne ville være stædige og fortsætte med at snakke dansk med familien når de var ude og købe ind – hvilket jeg også synes er fuldstændig rimeligt. Det ville da føles vildt kunstigt at rende rundt og snakke italiensk med sin familie, bare fordi man bor i Italien.
Desuden har man også flere gange set at danskere der bor i udlandet laver særlige “klubber” hvor folk fra Danmark kan møde hinanden og snakke deres eget sprog. Men så snart indvandrere laver sådan en klub, så bliver det set som et problem.
Hvorfor forventer vi mere af indvandrere, end vi ville forvente af os selv, hvis vi flyttede til et andet land?

Jeg påstår ikke at der ikke er et integrationsproblem. Der er masser af problemer vi ikke har fået løst endnu. Men jeg køber bare IKKE den med at det er indvandrerne som alene står med ansvaret for at integrere sig. Det skal danskerne altså hjælpe med, ved at vise omsorg, støtte, forståelse og naturligvis ikke stille urealistiske krav, som de aldrig selv ville kunne overholde i et andet land.

Beklager min lidt ustrukturerede tankestrøm, men jeg bliver bare så frygteligt rasende over fremmedfjendske mennesker.

xx Whitta

bloglovin follow1

alberte whitta fashion blog

Comments: 7

  • Ida 6. december 201619:41

    Blev selv mega forageret da jeg så programmet! Der skal altså to til at danse tango og hvis indvandrer bliver mødt med sådan en attitude som nogle af dem i programmet har, forstår jeg godt der er integrationsproblemer..

    Selvom det bare er tankestrøm for dig, er det spændende du tager programmet og dets problematik op 🙂

  • Kevin 6. december 201620:48

    Jeg er så enig! Og fuldstændig rigtigt set, at vi med garanti selv ville snakke dansk med hinanden hvis vi flyttede til hvilket som helst andet land med vores nærmeste.

  • Linde 7. december 201612:38

    Så kun kort programmet, men det er jo bare et generelt problem i dag. Man kan se det hver dag på Facebook når folk kommer med sure opstød over mennesker som ikke ligner dem selv.
    Det er skræmmende og sørgeligt.

  • Anna 7. december 201623:56

    Nu har jeg ikke selv set programmet, men deler klart dine synspunkter:)
    Dog vil jeg pointere at den store indvandring helt sikkert ikke påvirker dig, der har forældre med høj indkomst og fint designertøj, i lige så høj grad som den lavere klasse, der bor i områder hvor over halvdelen ikke er etnisk danske. Det synes jeg er vigtigt at huske på, selvom jeg ganske vist er helt enig i, at denne fjendtlighed blandt befolkningen er sørgelig at være vidne til. Fortsat god dag:)

Leave a Comment