Jeg har længe gået og drømt om en bestemt badedragt, og forleden dag besluttede jeg mig for at tage ud og købe den – eller i hvertfald kigge på den. Jeg endte selvfølgelig med at købe den, men det er en anden historie. I får selvfølgelig snart badedragten at se. Men det var første gang at jeg besøgte netop denne butik, og det var virkelig en creme-della-creme-oplevelse.
Butikken hedder Leah Maria og ligger på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Hos Leah Maria kan man købe diverse mode-ting i fantastisk kvalitet. Blandt andet kan man købe Missoni strømper, smukke vintage hårspænder som indehaveren af butikken har købt i Frankrig, og de fineste toilettasker i ren silke fra Comfort Objects. Alt i den butik er bare lækkert, og efter jeg havde været derinde slog det mig, at denne butik var lidt som en delikatesse-butik, bare i mode udgave. Fyldt med delikate materialer og smukke ting, som virkelig kan løfte et outfit.
Smut forbi Leah Marias webshop HER
xx Alberte