På visit hos Fonnesbech

fonnesbech

Tirsdag i forrige uge var en rigtig god dag. Det var nemlig dagen hvor jeg var på visit hos mærket Fonnesbech, i deres fine lokaler på Nikolaj Plads. Fonnesbech er et mærke hvor bæredygtighed er i højsædet og på deres hjemmeside forklare Fonnesbech om deres vision om en bæredygtig fremtid, hvor vi passer på planeten, menneskerne og dyrene. Og dette er i den grad noget jeg kun kan støtte op om. For mig har bæredygtighed også betydet rigtig meget de sidste to-tre år, og idag bestræber jeg mig på at tilegne mig viden om de mærker jeg køber fra.
Fonnesbechs tøj er lavet i kvalitetsmaterialer og dette kan naturligvis også ses på prisen, men tøjet er super tidsløst, så det er også items som man kan have i rigtig mange år – hvilket jo derfor kan siges at være lidt en investering.

img_2116-1

Jeg endte med at nuppe denne smukke jakke med hjem. Jakken havde jeg enormt længe kigget på, på Fonnesbech’s webshop, så det var virkelig fantastisk at de i showroomet havde den i min størrelse! Jeg regner med at denne jakke bliver mit allermest brugte stykke tøj i min garderobe, og når det bliver for køligt udenfor, så tager jeg en kashmirstrik indenunder, og så går den et par måneder ekstra.

img_2035 img_2033

Jakken fandtes også i rød, og den forelskede jeg mig også helt pladask for. Jeg endte dog med at tage den smukke sandfarvede jakke med hjem, da jeg tænker at den sandfarvede er en smule mere tidsløs. Men åh hvor er den røde også bare pæn!

 Hvilken af jakkerne kan I mon bedst lide?
xx Alberte

bloglovin follow1

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment