Being an independent woman

Jeg har ligget i min seng i et par timer nu, og stiret ned i telefonen. Ikke fordi at jeg havde noget bestemt jeg skulle tjekke, men simpelthen fordi den telefon efterhånden er blevet et fast inventar i min hånd, såvel som i mit hoved. Det er ikke som sådan telefonen som jeg er afhængig af, men nok nærmere at kunne fordybe mig i den verden som udspiller sig på den. En verden som jeg konstant føler suser forbi mig, uden at jeg helt formår at nå med.

Det er min egen skyld at jeg ikke føler mig ‘med’. Jeg læste sidste år et indlæg af den dygtige Johanne Kohlmetz (Indlægget kan læses her). I indlægget stiller hun superfint spørgsmålstegn ved hvordan man kan dyrke tosomheden i et forhold, uden at fortabte sig i hinanden, og det er netop den balance jeg forsøger at finde i mit eget liv. For man er to mennesker, og man skal fortsætte med at være to mennesker.

De sidste tre måneder har jeg ladet tingene stå til i mit liv. Jeg har ikke ændret på de ting jeg ikke brød mig om, og jeg har forsømt mine veninder og bloggen. Jeg har simpelthen været så meget i mine følelser og tanker hele tiden, at jeg ikke har kunne være i andet, eller i andres. For mig er det virkelig en udfordring at være kommet i et godt, dejligt og velfungerende forhold, for jeg bliver ofte nervøs for at alt det dejlige og gode forsvinder. Og sådan kan man ikke leve sit liv, og det er i hvert fald usundt at tænke på det flere gange i løbet af en dag. Man mister en del tid man kunne have brugt på at lave noget fornuftigt, når man går i stå og har ondt af sig selv. Det skal jo for fanden ikke være et fuldtidsjob at være nogens kæreste.

Når man pludseligt lægger alt sin energi i ét menneske, i dette tilfælde min kæreste, så bliver ens verden enormt lille og enormt sårbar, og jeg håber virkelig at dét at være blevet opmærksom på disse ting, kan gøre at der kommer en ændring.

Jeg har ikke fundet en opskrift på hvordan man ikke fortaber sig i kærligheden, og hvordan man undgår at blive for afhængig af sin bedre halvdel (hvilket også er et skrækkeligt udtryk, som netop transformere et par til at være én og samme person.) Jeg har ingen opskrift, men jeg ved at dette er en udfordring som jeg ender med at kunne lære rigtig meget af. Det er en udfordring som kan gøre mig mere selvstændig som person, og også en udfordring som kan lære mig meget om mig selv. Lære mig hvad jeg kan byde på, ikke i form af hvad andre gør mig til, men i form af, hvad jeg ér når jeg er alene, og mig selv.

Er der andre som har oplevet at blive lidt for afhængig af sit forhold? Jeg er ret nysgerrig på at høre, om nogle kan relaterer. 😉

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Lisette 3. august 201811:41

    Hej Alberte

    Jeg kender sagtens til det! Min kæreste er professionel cykelrytter og har derfor rejsedage ca. halvdelen af året. Det er svært at være en måneds tid fra hinanden, så når han endelig kommer hjem igen, elsker vi bare at være os to, hele tiden hvis vi kunne. Det er ikke altid helt nemt. Men jeg skriver meget mere om vores livsstil på min næsten ny oprettede blog, så jeg vil være utrolig glad hvis du ville give den et besøg 🙂 (Lisette-Loci) Mange tak for dit indlæg!

    Mange hilsner fra Lisette

Leave a Comment