7 ting som gør mig mistænksom på Tinder

Tinder er en app jeg elsker at hade. Jeg kan ikke lade være med at bruge den, men den skuffer mig gang på gang og så sletter jeg den, for en uge efter at downloade den igen. Ofte downloader jeg den igen, når jeg har gået en tur på gaden og set et sødt kærestepar som kysser hinanden. Så er jeg liiiige nødt til at se om min soulmate pludseligt skulle være dukket op derinde. 😉

Jeg vil dog sige at jeg er blevet lidt en mistænksom bruger af appen efterhånden. Der er bestemte ting som straks får mig til at swipe til venstre – hvilket måske er lidt unfair, men jeg tager ingen chancer.

1) Når du skriver hvad du hedder på Snapchat
Snapchat er appen hvor du kan flirte løs med Emma, Sofie, Klara, Josefine, Isabella, Louise, Julie og Hanna – på en helt uforpligtende måde. Det er en kæmpe win-win for en fyr. Og jeg vil ikke være en af de piger, så derfor lukker jeg hurtigt i, hvis man skriver sin snapchat.

2) Når det første billede er et billede taget M-E-G-E-T langt væk fra og i dårligt lys. 
En fyr behøver ikke at være pæn og det vi finder smukt er meget individuelt, men hvis man ikke vil vise sit ansigt, så bliver jeg mistænksom.

3) Når du har pænt tøj på, på alle dine billeder. 
Det er et sygt generaliserende punkt, men jeg bliver nervøs når en fyr er for smart i tøjet på Tinder. En fyr gør sig jo mest umage hvis de er på scoretogt, ikke?

4) Når du har solbriller på, på dine Tinder-billeder.
Slap af Jim Jones, hvad har du at skjule?

5) Fyre som skriver at de leder efter den eneste ene. 
Man kan jo være lidt i tvivl om han leder efter sin eneste ene, eller om han leder efter en babe at gøre sin eks-kæreste jaloux med. Ja, jeg bliver mistænksom når en fyr er god til at sætte ord på sine følelser.

6) Fyre som spørger om man har haft en “vild weekend.”
Lidt for frisk i replikken, og hvis en fyr forventer at jeg er typen som har vilde weekender, så bliver han svært skuffede.

7) Fyre som er pæne, søde og som giver komplimenter. 
Det er den eneste mistænkelighed som jeg er villig til at lade være at lytte til. Man er nødt til at tage nogle chancer i kærlighed, og sommetider er dét som er for godt til at være sandt, rent faktisk bare sandt.

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment