Morgenmad med Reflections Copenhagen // En dag i mit liv

Onsdag var en rigtig dejlig dag. Dagen startede ud med event hos Reflections Copenhagen og Design By Us. Begge brands sælger bolig interior og det er et emne som jeg altid har været enormt interesseret i, men som aldrig har fået så meget plads herinde, og det skal selvfølgelig laves om når jeg flytter.

Reflections Copenhagen er et brand som jeg har kendt i omkring 3 år, og jeg har altid elsket det smukke og eventyrlige design. Jeg elsker at have lidt spræl i indretningen. Min tøjstil er meget simpel og klassisk, men det kan bestemt ikke siges om min indretningsstil.

Efter eventet er jeg kun blevet endnu mere forelsket i brandet, og jeg er simpelthen nødt til snart at eje noget derfra!

Efter eventet tog jeg forbi min veninde som arbejder hos Karmameju. Vi fik os en god kop kaffe, en lille snak om deres lækre produkter, og selvfølgelig en snak om alt muligt andet. Jeg er simpelthen så glad for at have en så god veninde, som altid er der. <3

Efter disse gøremål tog jeg forbi min kommende lejlighed, da jeg skulle tage nogle mål af vægge, vinduer etc. sammen med min far. Planen var at jeg skulle overtage 2. Januar, men måske kan det allerede blive 22. December. Det kunne være så fantastisk hvis jeg kunne få mulighed for at overnatte derinde nytårsaften, da jeg alligevel skal til fest inde i København K.

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment