‘Den lille Havfrue’ er historien om en fuckboy

Næst efter Skønheden og Udyret var min favorit disneyfilm som lille ‘Den lille Havfrue.’ En smuk disneyfilm som ligesom alle andre disneyfilm – ender lykkeligt. Der er enkelte disneyfilm som jeg vil turde påstå har en lidt bittersød afslutning. Som f.eks. Mads og Mikkel – den disneyfilm lærer jeg aldrig at elske, for jeg synes den er så tragisk. Først mister han sin bedste ven og så mister han sin adoptivmor og så bliver han sgu forladt ude i en skov. Øv en dum disneyfilm. 

MEN Den lille Havfrue kunne jeg godt være med på, for den ender jo lykkeligt. Eller gør den? 

Igår slog det mig at det må have været en super nederen fornemmelse for Ariel at blive gift med en prins, som samme døgn havde proklameret at han ville blive gift (med en anden!) inden solen var gået ned, selvom han og Ariel havde datet i.. nårh ja, en uges tid. 

Jeg tror godt lidt at man kan tillade sig at kalde prinsen i ‘Den lille Havfrue’ for lidt af en fuckboy. Han finder stakkels nøgne Ariel på stranden og straks forelsker han sig i hende, for derefter at forelske sig i en anden, og til sidst forelske sig i Ariel igen. 

Jeg ved godt at det er en simplificering og at prinsen jo KUN blev forelsket i hende den anden pige fordi at hun havde en konkylie om halsen med Ariels stemme, men alligevel. 

Og er det ikke lidt sjovt at Danmarks nok mest kendte varermærke (Den lille Havfrue på Langelinie) er en statue af en stakkels pige som lige har været udsat for en fuckboy? Ja, jeg siger det bare. Det er da en lidt skæg tanke. Selvom jeg godt ved at jeg nu roder lidt rundt i Disney og H.C-udgaven. 

alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Tina 16. december 201811:37

    Glædelig 3.advent og sød tanke du har i dit meget fine indlæg:-)
    Nyd dagen og julestemningen!

Leave a Comment