Modeugen igennem mit Instax kamera

Betalt samarbejde //

Modeugen er slut, og denne modeuge var lidt sjovere end sædvanligvis. Instax.dk havde nemlig udstyret mig med en super sejt Instax kamera, som jeg skulle rende rundt og fotograferer højdepunkter med.

Det var enormt sjovt at udforske kameraet og dets funktioner. Bla. opdagede jeg flere forskellige indstillinger, så billedet passer til den situation man fotograferer i. Jeg fandt bla. en cool selfie-funktion som gør at det er rigtig nemt at tage et vellykket og godt selfie. Det bliver helt sikkert også en fed funktion hvis man skal have taget sjove billeder med veninderne.

Nogle af højdepunkterne for mig under modeugen er de smukke settings og lokaler showsene bliver holdt i. Første gang jeg besøgte Dangleterre var i forbindelse med modeugen, og dengang skulle jeg selvfølgelig fotograferer alt inventar. Denne gang nøjedes jeg dog med at tage et Instax billede af den fine lysekrone som hang i lokalet hvor der blev holdt show.

En af de søde agenter fra Scoop Models fik også lige taget et Instax billede af mig (som ser noget træt ud) på modeugens sidste dag, iført en smuk blå kjole designet af up-coming talentet Emma Fynboe.

Jeg er så glad for at kameraet nu er mit, og jeg glæder mig til kommende fester, rejser og pigeaftener med vin og hygge, for der skal det helt sikkert hives frem!

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment