Mine Tinder bommerter

Jeg har været single siden august måned, og jeg har efterhånden været på 6-7 dates. Nogle af dem har været gode og enkelte har været decideret fantastiske. Jeg har faktisk so far ikke været på en dårlig Tinder date. Jeg har fået noget ud af hver og en, også med de mænd jeg ikke har haft interesse i at se igen.

Men med min akavethed og klodsethed er det naturligvis også blevet til en del super interessante og pinlige situationer, som jeg bilder mig ind har hjulpet mig med at håndterer og accepterer at jeg bare aldrig bliver hende den lille perfekte nibs. Jeg tænker at det vil være en sjov føljeton at dele mine personlige Tinder bommerter i nogle blogindlæg, for de hober jeg ligeså langsomt op. Jeg udstiller ingen af mine Tinder dates og det er udelukkende mine egne bommerter jeg omtaler i blogindlæggene. <3

Dengang jeg faldt på en date
I december måned var jeg på en date. Det var første gang vi skulle mødes og vi havde aftalt at skulle ind på en restaurant og have et glas vin. Det var en ret regnfuld dag og jeg havde stået i fem minutter og ventet på ham og var blevet både lidt kold og regnvåd. Da han kom gående med sin lidt vrikkende gang og store bredde smil fik jeg fornemmelsen af at det godt kunne blive en hyggelig aften.

Vi giver hinanden et kram og small-talker lidt på vej hen til restauranten. Vi træder ind på restauranten som er fyldt op til randen. Der er kun ét bord ledigt. Jeg tager et par skridt hen imod vores plads og så er det åbenbart absurd glat på gulvet og jeg falder så lang jeg er. Jeg falder ikke kun, men jeg får i mit fald også revet en frakke som en mand har hængt over sin stol med i forbiparten. Jeg kigger op på min date som spørger om jeg er okay og jeg smiler og siger at jeg er helt okay. Han får sagt noget om at hvis vi ender med at blive kærester, så kommer han til at fortælle folk om da jeg “faldt for ham.” Da jeg om aftenen kommer hjem, kan jeg se at jeg har et blåt mærke på størrelse med en tennisbold.

Daten var dog god og vi endte med at se hinanden et par gange efterfølgende.

Dengang jeg løj om hvor jeg boede
I november måned var jeg på en date. Det var den helt klassiske Tinder-aftale med en kaffe rundt om søerne. Han var super sød og da jeg kom til mødestedet på et hjørne af søen havde han købt en kaffe til os begge. Og endda en kaffe med den rigtige smag. Jeg blev ret hurtigt blød i knæene over hvor sindssygt pæn han var, og mit store pleaser-gen tog over. Vi snakkede om alt det man altid ender med at tale om. Hvad man arbejder med, ens interesser og ens familie – og så også lige hvor man bor.

Fyren var lidt ældre end mig og fremstod som en der havde helt vildt meget styr på sit liv. På daværende tidspunkt boede jeg stadig hjemme ved min mor og far, som er bosat i Kartoffelrækkerne i København – lige ved søerne.

Han spurgte hvor jeg boede, og i en skræk for at fremstå ung og uden styr på mit liv, så fik jeg viftet henkastet hen imod Kartoffelrækkerne og sagde:” Derhenne af.” Det næste spørgsmål var om jeg boede alene. Jeg får udbrudt (fuldkommen uden at tænke nærmere over det):” Ja, jeg bor alene.”

Han nikker og spørger ikke mere ind til det. Jeg fortryder med det samme at jeg havde løjet. Det var jo noget nær det dummeste at lyve om. Det ville jo ødelægge alle muligheder for noglesinde at kunne indlede noget med ham og han skulle jo kunne lide mig, for den jeg var.

Jeg stopper op i midten af en gangtunnel og får vidst kigget lidt dramatisk på ham, for han kigger på mig og siger:” Hvad?”
Jeg går til bekendelse og siger at jeg altså lige kom til at lyve overfor ham og at jeg ikke boede alene, men boede med mine forældre.

Han synes heldigvis bare at det er kært, og vi ender med at se hinanden en hel del gange efterfølgende.

De gange jeg er blevet ramt af panik over fiskehejrer
Som jeg har været inde på, så er den klassiske første tinder-date ofte en gåtur rundt om søerne i København med en kaffe i hånden. Det er super upraktisk, når man ligesom jeg er super bange for fiskehejrer. Det er efterhånden sket mere end tre gange at jeg under en gåtur med en Tinder-date har stødt på en fiskehejrer ved søerne og endt med at få et chok og været nødsaget til at gå en lang bue rundt om området med hejren. Enkelte Tinder-dates har været så betænksomme at de faktisk har spurgt om vi ikke bare skulle gå ind i sidegaderne ved søerne i stedet for.

Jeg er begyndt at foreslå andre områder at gå tur i, end ved søer. Der er ingen grund til at vise den skøre side af mig, før på 6. eller 7. date. 😉

Vil I have flere af disse blogposts?
xx Alberte

alberte whitta fashion blog

Comments: 3

  • Julie Andersen 9. februar 201913:22

    Hahaha elsker en god tinderhistorie, flere af dem 🙂

  • Petrea 13. februar 201913:23

    Flere af disse indlæg!!! Genialt!

Leave a Comment