X-factor snak

 

Jeg er toogtyve år og jeg har ikke et fjernsyn som virker i min nye lejlighed. Det betyder at jeg hver fredag (med små undtagelser) tager hjem til mine forældre og ser x-factor klokken 20 på TV2. Når vi ser x-factor så er det med snacks, slik og hele svineriet og vi hygger os i stor stil! Min bror deltager også ofte i festlighederne og gudskelov har stort set hele min familie samme stil i musik, så vi har samme favoritter. Bortset fra min mor, som har lidt en svaghed for Maria og Bea. Personligt håber jeg også at Maria og Bea kommer langt, men det er i høj grad fordi jeg synes de bidrager positivt til en moderne feminisme – den del kan vi tale mere om en anden gang, men jeg mener at de piger lige fra starten har vist et afslappet forhold til deres kroppe, og det er noget unge piger har brug for at få idag, og der kan disse piger måske være en  form for forbilleder.

Personligt er en af mine favoritter allerede røget ud. Det var Andrea. Hendes fortolkning af ‘Poison’ med Alice Cooper gik direkte i hjertet på mig og jeg har hørt sangen lige siden. Min ultimative favorit er dog Kristian. Han har lavet nogle helt fantastiske versioner af både ‘Common People’ og ‘Sweet Dreams’ og jeg glæder mig vanvittigt meget til at finde ud af hvad han skal synge de kommende aftener. Håber virkelig at han  vinder! <3

Følger I med i x-factor og hvem holder I med?

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment