Let’s talk // Sådan reddede en fremmed dame min off-week

To sekunder efter at dette billede blev taget, gik der en fremmed kvinde forbi det sted hvor jeg sad med min kaffe, og sagde:” Hvor er du bare smuk!” – og efter en uge hvor jeg har følt at tingene virkelig ikke har gået min vej, så var det simpelthen den største gave at få sådan en kompliment.

Kender I ikke de uger hvor man føler at man konstant gør tingene forkert og hele tiden er to skridt bagud? En af de uger hvor jeg føler at jeg permanent har spinat siddende mellem tænderne (selv når jeg ikke har spist spinat!) og kigger sig sygeligt meget rundt i trafikken fordi jeg er helt overbevist om at jeg kommer til at køre nogle ned lige om lidt.

Sådan en uge betyder sådan en kompliment bare alt, og man får ny energi til at bekæmpe verden.

Jeg håber så meget at jeg en dag bliver så modig og selvsikker at jeg tør gå hen til et andet menneske og give en kompliment til personen, helt ud af det blå. Det kan betyde så meget og det blev jeg ret bevidst om da jeg fik den kompliment fra kvinden. Det er den nemmeste måde at kunne løfte en anden persons dag og selvom det kun tager to sekunder, så kan ens ord have betydning for modtageren i lang, lang tid.

Outfittet kommer i øvrigt snart på bloggen, så I kan shoppe skjortekjolen.

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Tanja 23. marts 201921:28

    Hvor er skjortekjolen fra? ?

Leave a Comment