Let’s Talk // Derfor skriver jeg digte

 

Jeg fik forleden et rigtig godt spørgsmål i kommentarfeltet. En læser spurgte nemlig hvad jeg fik ud af at skrive digte. At skrive digte fylder ret meget i min hverdag og jeg skriver nok ét nyt digt pr. uge. Dog er der perioder hvor jeg ikke skriver ligeså meget og det er ofte de perioder hvor jeg er glad og ubekymret. Jeg er egentlig lidt ked af at jeg ikke skriver flere digte når jeg er glad, for jeg synes det er ret misforstået at digte så ofte handler om sorg, smerte og ulykkelig kærlighed. Hvorfor er der ikke flere digte som handler om buldrende lykke og forårsdage i solskin? Når jeg er glad glemmer jeg desværre ofte at skrive digte, da jeg er så meget tilstede i min egen glæde.

Men når jeg er ked af det, så ryger ordene ud på papir. Mine digte er sjældent stor kunst, men det er en måde at få mine følelser ud af kroppen på. En måde at forstå mine egne følelser og skabe en distance til mit eget intense følelsesliv.

Jeg læste engang at hunde ryster hele deres krop når de har oplevet noget slemt, fordi de på den måde kan ryste oplevelsen af sig og få den ud af kroppen. Sådan har jeg det lidt med digte. Jeg ryster ordene ud på papiret og ud af mit hjerte.

Jeg elsker også ord. Jeg elsker at lege med ord og smage på gode ord. Jeg bryder mig ikke om ord med ‘S’ og ‘T’, da jeg synes at de bogstaver er meget spidse og skarpe. Hvorimod at runde ord som “B’ og ‘J’ er behagelige og runde. At jeg har det sådan med ord har gjort mig til et underholdende indslag i venindekredse, da de synes det er dybt mærkeligt at have det sådan med ord, men sådan har jeg altid haft det.

Mine digte handler ofte om kærlighed. Når jeg er lykkelig og forelsket, eller når jeg er ulykkeligt forelsket er det også ofte den eneste følelse jeg kan mærke i kroppen. Disse følelser er så intense at de næsten ikke er til at klare at have i kroppen, og jeg tænker sjældent på andet når jeg har det sådan. Derfor er det dejligt at få netop disse følelser ned på papir og ud af hovedet og hjertet.

Jeg vil lige afslutte med et af de digte jeg har skrevet. Som sagt er det ikke stor kunst, og mine digte er altid fri for metaforer og kringlede uforstående sætninger, men de er terapeutiske for mig og giver mig ro i hovedet for en stund.

Og inden der kommer nogle spørgsmål, så er dette digt skrevet for et par måneder siden, og handler altså ikke om min ex-kæreste fra i sommers. Det handler om en mand som jeg så lidt igennem efteråret og vinter, men hvor vi bare var lidt forskellige steder i vores liv. Digtet er til den corny side, men jeg er virkelig også en flødepige pige på det punkt. 😉

ØNSKETÆNKNING

Jeg ville ønske at du rørte mig som du gjorde engang.
Jeg ville ønske du sendte mig billeder fra steder som havde en betydning for mig og os.
Jeg ville ønske at jeg var i dine tanker i dine vågne timer, og i dine drømme når du sov.
For jeg får aldrig fred for tankerne om dig.

Jeg ville ønske at du kyssede mig på panden som du gjorde før.
Jeg ville ønske det ikke var så nemt for dig at leve helt uden mig ved din side.
Jeg ville ønske at du fortrød alt og kom tilbage til mig og spurgte om vi kunne glemme alt.
Og jeg ville glemme alt for dig. 

alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Ida 22. marts 20197:33

    Tak for at dele. Du er vlldt modig. Og hvor fint det er. Siger mig meget.

  • Viola Abel 2. april 201913:18

    Det er et rigtig sødt og fint digt. Den sidste linje er jeg helt vild med. Jeg skriver også digte, dog ikke på samme måde som du. Jeg kan slet ikke sætte mig ned og skrive et digt, når jeg vil, på trods af at jeg har et emne eller en idé, jeg gerne vil udtrykke. Det blivet bare ikke godt. For mit vedkommende kommer inspirationen lige pludselig, og så kan jeg som regel få skrevet noget, jeg er tilfreds med, hvis det giver mening.

Leave a Comment