En forklaring på stilheden

Shirtdress: Uniqlo // Shoes: Billi Bi // Bag: Gabriela Hearst // Jeans: Filippa K

Jeg ved ikke helt præcist hvad jeg vil bruge dette blogindlæg til, udover at undskylde lidt for stilheden på domænet i disse dage. I de fem-seks år jeg har haft bloggen så har jeg haft utroligt få pauser fra blogging. Det har ofte været i perioder hvor mit helbred har drillet og jeg har været meget syg. Denne her gang er jeg ikke syg, men jeg har bare mistet gejsten til blogging 100 %

Jeg kan ikke finde på emner at skrive om, jeg går i baglås når jeg sætter mig ved tastaturet, og den brændende lyst jeg har haft til at dele ud af mit liv er forsvundet.

Denne her vinter har ikke været helt nem og jeg har været ked af det en del af tiden. Jeg har nogle dejlige veninder som virkelig er der for mig, men det har været en hård tid for humøret. Af mange årsager har jeg følt mig enormt utilstrækkelig og er pludseligt begyndt at se alle mine fejl i spejlet. Jeg føler mig ikke pæn og jeg føler hele tiden at jeg ikke gør noget godt nok. Og nu har jeg også mistet lidt gnisten når det kommer til blogging. Jeg tror det er fordi at det føles så meningsløst at blogge, når der er så mange andre ting som er vigtigere, og som skal falde på plads.

Så måske vil der være lidt længere imellem blogindlæggene det næste stykke tid. Lige nu er det sindssygt vigtigt for mig at bruge alt min tid på at gå i fitness, se veninder og arbejde med at finde energien og troen på at jeg godt kan.

Jeg opdaterer selvfølgelig stadig på Instagram, og jeg kommer også til at skrive herinde, men måske bare ikke på daglig basis. 🙂

Jeg ved at jeg har en del skønne kreative følgere, som enten tegner, maler, skriver eller spiller musik. Har I perioder hvor alt kreativitet er fuldkommen forsvundet fra jer og I slet ikke føler lysten og gejsten til at producerer noget nyt?

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

Comments: 4

  • Viola Abel 1. april 201921:34

    Ja da. Jeg har længe slet ikke haft lysten til at tegne, som jeg ellers er meget glad for. Jeg tror, jeg har det lidt ligesom du. Jeg bruger meget tid og energi på at udvikle mig selv og få fremgang i mit liv, så der er ikke plads til tegning på samme måde, som der har været tidligere. Og når jeg desuden også føler mig lidt udkørt, så er gejsten der bare heller ikke. Det er helt normalt, at ens interesser og fokus skifter, svinger eller ændrer sig i perioder.

      • Viola Abel 2. april 201913:09

        Selv tak. Det er altid rart ikke at føle sig alene med mine følelser <3

  • Viola Abel 2. april 201913:11

    sine følelser*

Leave a Comment