Meetings // Designers Remix HQ

I sidste uge besøgte jeg Designers Remix hovedkontor, hvor jeg fik et kig på deres kommende Pre Fall kollektion, og en god snak med deres søde PR ansvarlige og en skøn kaffe og mandler.

Designers Remix er et mærke som jeg har haft en stor kærlighed til igennem mange, mange år. Jeg husker at jeg som 16-årig købte en frakke fra Designers Remix på udsalg og jeg var så sindssygt glad for den og gik med den altid. Siden har mærket hængt ved og selvom jeg har ændret stil siden dengang, så har dette brand formået et hænge ved. Måske det er fordi at det er så alsidigt og det er så nemt at style på kryds og tværs. Uanset hvilken stil man har, så passer det ind! <3

I kan virkelig glæde jer til at Pre Fall kollektionen kommer i butikkerne til Maj. Kollektionen er så lækker og selvfølgelig super bæredygtig. Blandt andet forelskede jeg mig pladask i en ternet blazer (den på billedet) og en kort ternet bomberjakke i uld. Bikerjakken vil være så god til September-ish, når vejret begynder at blive små-køligt igen.

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment