Derfor elsker jeg Carré

Har I hørt om Carré? Det har I garanteret, for Carré er et smykkemærke som har eksisteret i rigtig, rigtig mange år efterhånden. Ja, mærket er faktisk ældre end jeg selv er.

Carré er blevet en stor del af min hverdag, da jeg for ni måneder siden fik job i virksomheden, hvor jeg arbejder som PR assistent. Carré har dog altid ligget mit hjerte meget nær og allerede inden jeg fik job der, ejede jeg mindst fire-fem smykker derfra.

Derfor tænkte jeg at det var oplagt lige at lave et blogpost om hvorfor jeg elsker Carré og hvorfor netop dette smykkebrand har stjålet mit hjerte.

Det er ikke en hemmelighed at jeg elsker crispy hvide skjorter, blå jeans, mørkeblå sweatre, hvide blondebluser, sorte habitbukser og beige blazere. Alt i alt vidner det om en meget klassisk garderobe. Derfor er det helt essentielt for mig at give mine accessories lidt mere spræl og opsigt. Det gør jeg f.eks. igennem mine sko, hvor jeg næsten ikke ejer et eneste par sorte sko. Alle mine sko er enten røde, mørkeblå, hvide eller grønne. Jeg har kun to par sorte sko, undtaget mine sorte gummistøvler.

Det samme gør sig gældende når det kommer til smykker. Jeg elsker smykker som har noget farve. Smykker som vækker opsigt og som skaber en følelse i kroppen. For mig skaber farvede ædelsten en glædes følelse i kroppen. Jeg synes der er noget enormt fantasifuldt ved smykker i forskellige farver. Derudover er jeg en sucker for farve-sammensætninger og jeg nyder at dykke ned i hvilken farver der passer godt sammen. F.eks. har jeg købt to ringe fra Carré som har hver deres ædelsten. Den ene ædelsten er grøn og den anden ædelsten er hvid – og hvis man tager ringene på på samme finger, så bliver det bare så enormt fint (se billedet ovenover)!

Carré er ikke bange for farver og er ikke bange for at bryde lidt med det meget grafiske, minimalistiske og kølige som den skandinaviske stil indeholder og det synes jeg er dejligt, så jeg kan få skabt noget kontrast til min skandinaviske tøjstil.

Jeg skriver ikke dette blogpost fordi jeg arbejder for Carré! Jeg skriver det fordi at jeg har en oprigtig glæde ved mærket, og fordi jeg tænker at det er nyttig viden at kende til et dansk smykkemærke som skiller sig lidt ud fra mængden. <3

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment