Being single

Jeg har været single i cirka et år nu og selvom jeg både har undersøgt Tinder og Happn, så har jeg ikke fundet manden jeg har lyst til at være sammen med. Jeg har haft Tinder meget on/off. I perioder har jeg datet meget og i perioder har jeg slettet Tinder og haft lyst til at være single og fri.

Jeg har i dette dating-eventyr opdaget at jeg er virkelig kræsen og jeg har fundet ud af hvor mange ting jeg ikke kan gå på kompromis med. Det er slet ikke fordi at jeg har en tjek-liste. Jeg synes man skal være åben overfor at blive overrasket, men jeg har også opdaget at humor og at kunne grine sammen, er fuldkommen altoverskyggende nødvendigt for at jeg kan se et kærlighedsforhold for mig. At finde en mand hvor man kan sidde på første eller anden date og grine oprigtigt sammen sker faktisk sjældnere end man lige skulle tro – i hvert fald for mig. Jeg har nok det sidste år oplevet 3-4 dates, hvor jeg virkelig grinede helt ned fra maven når de sagde noget.

Jeg er faktisk lidt ked af min egen kræsenhed. Jeg tror at det ville være godt for mig, hvis jeg var bedre til at give dates en chance. Jeg havde en ret interessant og meningsfuld samtale med en god bekendt forleden. Hun sagde at det dummeste jeg kunne gøre, var at afskrive nogle for hurtigt. Sommetider kan de bedste forhold være dem som starter langsomt og som i takt med fælles oplevelser og gode samtaler bliver stærkere.

Jeg er nok bare lidt en romantiker, og hvis der ikke meget hurtigt kommer sommerfugle i maven, så forsvinder gejsten.

Men det er heller ikke en katastrofe at være single. Jeg nyder faktisk virkelig at lærer en masse forskellige mennesker at kende og min nysgerrighed gør at jeg indtilvidere aldrig har kedet mig på en date. Men jeg glæder mig da til at finde en person som jeg både kan holde i hånd og grine med.

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment