22, snart 23

Pants: H&M // Kimono: Toteme // Shoes: Mango // Bag: ATP Atelier

Om to dage fylder jeg 23 år og det har givet mig lidt lyst til at evaluerer på et rigtig spændende år. Året har virkelig stået i venindernes tegn og jeg føler virkelig at den håndfuld veninder jeg omgiver mig med, er veninder som jeg vil have resten af livet. Starten af mit 22’ende år var lidt hårdt at komme igennem og mine veninder var ufatteligt gode til at give lange, varme kram og tale med mig indtil alle ord var væk og hjertet lettet.

Da jeg kom på plads i min lejlighed i starten af det nye år, var de tunge følelser og ked af det heden også forsvundet og der begyndte jeg at kunne nyde mine veninder på en ny måde. Vi tog i byen, drak drinks, så forestillinger i Det Kongelige Teater og spiste Buratta og drak hvidvin i solen. I slutningen af foråret fortalte min veninde igennem de sidste 5 år at hun var blevet gravid, og det har været så fantastisk at følge med i hendes graviditet og se noget nyt liv blomstre – og jeg glæder mig så meget til at hun går på barsel, så vi forhåbentligt skal tage lange gåture med barnevogn og drikke litervis af kaffe i vinterkulden. 😉

Jeg har i år også udviklet kompetencer på mit arbejde hos Carré. Jeg er blevet meget mere sikker på at jeg virkelig kan finde ud af mit arbejde og at jeg har fundet den rette hylde.

Året har også budt på flere rejser og om en måned tager jeg ud på endnu en. Jeg er i mit toogtyvende år blevet så meget bedre til at gribe muligheder jeg får. Jeg har danset, drukket vin, drukket kaffe, spist mexicansk på Refshaleøen, taget på museum og nydt en fantastisk sommer. Nu må det treogtyvende år godt komme an!

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

No Comments

Leave a Comment