Når Instagram ikke er så sjovt længere

Bloggen blev i sin tid skabt så, jeg havde et sted at få luft, når jeg var bange, bekymret, trist eller vred. Derfor har et liv i balance gjort det mindre vigtigt for mig at blogge en masse. I aften har jeg dog en aften hvor jeg er så forfærdeligt trist, og det eneste i hele verden jeg havde lyst til, var faktisk at sætte mig her, foran tastaturet. Jeg føler mig så tom indeni, og jeg er så flov over at sige at det er på grund af Instagram.

Da Instagram blev lanceret tilbage i 2012, der var jeg meget hurtig til at hoppe på, og undersøge det nye medie. Til trods for elendige billeder, så fik jeg en lille følgerskare og jeg fik blod på tanden for at lave mere og bedre indhold.

Jeg elsker mediet og jeg elsker at inspirerer og jeg har igennem de sidste 7 år brugt ufattelige mængder af tid på at tage billeder, redigerer dem og følge med i hvordan det går for dem. Jeg har også siddet og rykket rundt på mit feed, for at det skulle blive perfekt.

Instagram har egentlig bare været en kæmpe del af mit liv og ambitionerne for at få det til at række langt har været skyhøje. Sidste sommer havde jeg en periode med omkring 800 likes pr. billede og det var samtidig med at jeg fik en agent hos Scoop Social.

De sidste to måneder er det dog gået stødt ned af bakke med likes og de bliver ved med at falde og falde. Jeg gider næsten ikke at lægge noget op, for jeg bruger så meget tid på at gøre det perfekt, men jeg føler bare jeg bliver trukket længere og længere væk fra målet. Målet om at nå ud til mange personer og at kunne vise endnu mere af mit univers.

Jeg føler mig så ufatteligt ynkelig og jeg kan med lethed forstå hvor langt ude det lyder, når jeg fortæller det til dem der ikke har en Instagram. Det må lyde forkælet, opmærksomhedskrævende og som om jeg plager om likes. Men hvis man skulle prøve at sidestille det med noget mere relaterbart, så tror jeg at jeg vil sammenligne det med hvis man har taget en lang uddannelse, hvor man har kæmpet for at få høje karakterer, og så kommer man ud på den anden side og kan ikke finde et job. Eller hvis man har haft sit drømmejob i mange år og virkelig har lagt blod, sved og tårer i sit arbejde, og pludseligt en dag bliver man fyret.

Skuffelsen er intens og man føler pludseligt man står uden sin identitet. Jeg laver jo Instagram. Det er det jeg kan og det er det jeg vil. Nu ved jeg bare ikke om jeg kan klare presset mere. For de likes betyder noget. De betyder noget for de kampagner man kan få, de muligheder man kan få – og så får de en til at føle sig vigtig for nogle.

Lige idag ville jeg ønske at jeg aldrig var kommet på Instagram. Så var jeg blevet sparet for denne skuffelse og den nedgradering som jeg føler indeni. Jeg føler at jeg er blevet vejet og fundet for let.

Jeg håber noget søvn vil hjælpe på det. <3

alberte whitta fashion blog

Comments: 2

  • Ida 17. oktober 201921:34

    Sov godt. Det er en fornøjelse at følge dig, og at have fulgt dig og din udvikling på insta. Godt gået.

  • Louise 18. oktober 201911:21

    Jeg har også helt mistet modet hvad ang. Instagram. I sidste uge valgte jeg gøre min profil privat og derved fravælge virksomhedsprofil. Det var stressende at se på at der ikke skete noget med det jeg lagde et stort arbejde i. Så nu bruger jeg min energi på bloggen i stedet 🙂

Leave a Comment