Jeg skal læse HF

Jeg er taget i sommerhus med min mor og far. Her skal vi være de næste par dage. Der er intet fast på programmet, udover at vi skal gå nogle ture på stranden, spille nogle spil og drikke te. Derudover skal jeg igang med at besvare mine første opgaver i Dansk A.

For en måned siden besluttede jeg mig for at melde mig til HF Enkeltfag på e-learning. Det betyder at jeg kan tage faget hjemmefra. Denne måde at tage HF på passer bedst til mig lige nu, da jeg ikke kan klare tanken om at forpligte mig til en klasse og til at skulle møde op på bestemte tidspunkter. Jeg er meget mere til at få en deadline og sørge for at et materiale er afleveret på det rigtige tidspunkt.

At tage HF er en beslutning som har været længe undervejs. Faktisk et år eller to. Jeg har altid gerne ville tage den HF, men jeg har haft svært ved at løsrive mig fra alle mine andre forpligtelser og hobbyer, og samtidig har jeg haft svært ved at skulle være “hende den 23-årige HF studerende.”

Jeg har nu fået løsrevet mig fra den opfattelse at jeg er for gammel til at studerer HF. Det er jo i bund og grund noget vrøvl, for jeg har jo ikke siddet på den lade side og jeg har heldigvis fået udrettet en del. Nu har jeg bare fundet ud af at det ikke er dét jeg vil på den lange bane.

Bloggen og Instagram har været en hobby/arbejde i mange år og det har fyldt enormt meget af min tid.
Jeg er dog blevet mere og mere bevidst om at jeg lader branchen påvirke mig for meget. Jeg bliver påvirket af likes og jeg bliver påvirket af når jeg ser at mine tal og statistikker falder.

Jeg vil ikke længere forsøge at blive en del af en branche, hvor at likes er dét som udgør ens indtægt. Den magt vil jeg ikke have at andre mennesker skal have over mig.

Samtidig er der også så mange andre ting jeg brænder for. Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker. Jeg ville elske at være pædagog eller socialrådgiver. Jeg synes at omsorgsfag er meget interessante og jeg tror at jeg ville være god til f.eks. at være socialrådgiver og skulle kæmpe og behandle børn og unges sag.

Jeg vil stadig gerne lave Instagram og blog, men jeg vil bare gøre det 25 % i stedet for at forsøge at gøre det 90 %

Jeg er så glad for denne beslutning og jeg glæder mig til at få et liv hvor der ikke er så stort fokus på at skulle præstere på de sociale medier.

Der sker også rigtig mange spændende og dejlige ting på den private front i øjeblikket, så jeg er virkelig glad. Efter jeg har valgt at tage HF og gøre mig mere uafhængig af Instagram, har jeg også fået mere lyst til at gøre det. Jeg har også fået meget mere lyst til at skrive indlæg her på bloggen og det håber jeg selvfølgelig at jeg kan få tid til.

Ville I syntes det var interessant at høre om min nye tilværelse som HF enkeltfag studerende? 😉

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

Comments: 3

  • Sarah 29. december 201920:29

    Ja, selvfølgelig er vi (jeg) nysgerrige, hehe.
    Held og lykke med det hele <3

  • Mai Lauritsen 3. januar 202023:33

    Så sejt Alberte! Det er mega fedt at du tager en HF! Man er da aldrig for gammel til at uddanne sig, det kan man gøre hele livet. Desuden er 23 år da virkelig ungt! Nyd det! Det alt sammen!! 😀 <3 Jeg håber, at du bliver glad for at studere, og finder ud af, at selv om det kan være hårdt, så er der også noget givende ved det, noget der åbner ens verden og giver en større viden og perspektiv. Jeg vil meget gerne læse om dit studie, og hvordan det går! 😀 Selvfølgelig kan du fortsætte med bloggen ved siden af, jeg holder i hvert fald meget af, at læse med! Jeg har læst med lige siden du startede den. De bedste hilsner Mai, 24-årig ergoterapeutstuderende.

    P.S. Jeg ved hvordan det er med uddannelse. Først valgte jeg er forkert studie, jeg valgte at læse til lærer og brugte to år af mit liv på det. Som 23-årig søgte jeg ind på ergoterapeutuddannelsen, men det var det værd. For det var det rigtige valg, jeg kan rigtig godt lide mit nye studie og synes det er både spændende og udfordrende på en god måde. Nu har jeg to år tilbage, før jeg er færdig og kan begynde at arbejde. Alles vej er forskellig her i livet, der er ikke kun en rigtig lige rettesnor, som man skal følge. Det vigtigste er at følge sit hjerte, og det føler jeg, at du gør, også selv om jeg ikke kender dig personligt. Held og lykke med det hele!! 😀

    K.h. Mai

Leave a Comment