24 Things about me…

Outfit 027

HEJ LÆSERE!
Vil nødigt lyde overdrevet hysterisk, men WOW WOW WOW jeg sidder og skriver på min nye blog hos bloggersdelight. Dem som har fulgt mig på min blogspot-blog ved hvor højt jeg har ønsket mig at blive en del af premium-netværket hos Bloggersdelight og nu er det sket og det virker helt syrealistisk.
Jeg tænker at det ville være på sin plads med lidt information om mig, til dem som ikke har set min blog før og som tænker:” Hvem er hende Alberte Whitta?” – så det vil der komme her.
Jeg vil lave en liste med lidt forskellig information om mig og mit liv og så ved I forhåbentligt lidt mere om mig bagefter.
1) Jeg er sytten år og fylder atten i September. 
2) Jeg er ekstremt naiv og tror på ALT hvad folk siger.
3) Jeg er et kæmpe naturmenneske og drømmer om at bo på landet.
4) Jeg ELSKER Zara-butikken.
5) Jeg har to små hvide bomuldshunde ved navn Lucca og Coco (Begge navne kan gå til både hanhunde og tæver, men mine hunde er tæver.)
6) Jeg har lidt af angst siden jeg var tolv år gammel og gør det stadig, men er i en god periode ligenu.
7) Jeg har en storebror som hedder Mads, han er tyve år.
8) Jeg går ikke i gymnasium, men om en måned starter jeg på DR1 hvor at jeg skal arbejde på en tv-serie.
9) Jeg betragter mine læsere på bloggen som venner og veninder, for de er der altid for mig når jeg har brug for dem.
10) Mine veninder beskriver mig ofte som smilende, snakkesalig og hende der altid har gode råd hvis de har venindeproblemer, forældreproblemer eller kæresteproblemer.
11) Jeg er bange for at flyve, nåle, hajer, ensomhed, at folk ikke kan lide mig og for at jeg skuffer andre. 
12) Jeg glemmer altid at lægge neglelak, men hvis jeg var bedre til at huske det, så ville jeg nok oftes blive set med blå eller pink neglelak, for de er gode til at peppe min meget sorte og hvide stil op.
13) Jeg er afhængig af Pretty Little Liars og jeg vil giftes med Ian Harding (Ham som spiller Ezra Fitz.)
14) Jeg drømmer om at arbejde på Warner Brothers Studio som filminstruktør.
15) Jeg går meget op i politik og er faktisk lidt en nørd på det punkt.
16) Jeg netshopper ALT for meget og kigger konstant på tøj på Asos, Nelly og Topshop.
17) Jeg går rigtig meget op i at man skal behandle andre med respekt. Jeg går ikke kun op i at jeg selv skal behandle andre med respekt, men jeg går også op i at mine venner skal behandle andre med respekt og ikke bagtale eller snakke grimt om andre.
18) Jeg ELSKER at shoppe med min mor, for vi er begge to typerne der ikke bruger flere timer i én butik på at prøve hundrede ting, men vi er meget målrettede og får hurtigt scannet butikkerne igennem, haha.
19) Jeg elsker Indie-rock og er kæmpefan af Coldplay og The Beatles.
20) Jeg er meget genert når man først møder mig, men når man har lært mig at kende og jeg er tryg, så snakker jeg virkelig meget (alt for meget, ifølge nogen.)
21) Jeg elsker farven lyseblå. 
22) Jeg har et virkelig svagt punkt når det gælder fyre som kan synge – Hvis de synger godt, så kan jeg nærmest forelske mig på stedet.
23) Jeg er helt vanvittigt kilden og jeg kan blive desideret voldelig hvis man ikke stopper når jeg siger stop. 
24) Hvis jeg ser andre græde, så begynder jeg også selv at græde.

– Okay, det blev til en del information, men så tror jeg også at I kender mig lidt bedre.
KNUS WHITTA

alberte whitta fashion blog

Comments: 4

  • Emilie 10. februar 201421:46

    Har fulgt dig i 2 år og vil blive ved foreviget! Haha! <3

  • Clara Dam 11. februar 201416:33

    Fedt indlæg! 🙂

    http://cd-cd-cd.blogspot.dk/

  • Agnete 12. februar 20149:43

    Hejsa Alberte jeg vil følge dig til verdens ende og det meste vidste jeg ikke og stort tillykke vil jeg bare sige<3

  • Zelia 16. februar 201417:41

    Det der med kilden… Så meget mig! Jeg bliver voldelig hvis folk nærmest bare prikker til mig. Fordi jeg er så ultra vanvittigt kilden!

Leave a Comment