Rest in peace my love

Skattencollage

HEJ LÆSERE!
Det her indlæg kan jeg næsten ikke skrive, for det er simpelthen for smertefuldt, men nu vil jeg gøre det alligevel, for det her er en blog om mit liv, og det her er en radikal forandring i mit liv. Min bedsteven, min baby, min tro følgesvend er død. Hun blev igår aflivet efter at have været syg igennem hele livet – hendes sygdom har vi før kunne dæmpe med medicin, men medicinen er ikke længere nok og sygdommen bliver slemmere og slemmere så igår klokken ca. halv fire sov hun stille ind. Lucca var min første hund noglesinde og hun var en mirakel-hund. Min bror er nemlig allergisk for hunde og derfor kunne vi ikke få en hund, selvom det havde været mit højeste ønske siden jeg var en helt lille pige. Da jeg var ti år fandt vi så ud af at der fandtes allergivenlige racer og dér fik vi Lucca. Jeg fik mit højeste ønske opfyldt og jeg var så taknemmelig. Siden dengang har vi været uadskillige og hun var den bedste hund man kunne finde. Da jeg havde angst og depression var hun der altid og lå ind til mig og slikkede mig på fingrene indtil jeg ikke kunne lade være med at grine.
Jeg fatter ikke at hun er væk og jeg er helt tom indeni – hun var noget af det vigtigste i mit liv. Men vi har jo også Coco og hun har kendt Lucca altid, så nu handler det om at være der for hende. Hun går rundt og leder efter Lucca og det er også utrolig smertefuldt.
Idag skal jeg mødes med en veninde og det glæder jeg mig til, og det bliver også supergodt at komme ud og tænke på noget andet.
Sorry hvis det blev et meget dystert og trist indlæg, men det er bare meget trist og hårdt.
Har I noglesinde mistet et kæledyr?
KNUS WHITTA

 

bloglovin5alberte whitta fashion blog

Comments: 18

  • MillaWonderland 3. april 201412:03

    Hej søde Alberte.
    Jeg føler virkelig med dig og synes det er et rigtig flot indlæg du har skrevet. Det er meget ærligt, hvilket jeg synes er positivt.
    Det klæder en blog at være personlig og ærlig.
    Jeg har selv været ude for det samme.
    Jeg mistede min trofaste ven Zita en Labrador efter 12 år, som var en del af mit liv lige fra da jeg blev født.
    Og jeg mistede min elskede Beagle Bella som desværre kun levede i 6 år ud af 16 fordi hun lige fra fødslen var syg og til sidst tog mine forældre et valg om at lade hende få fred fordi hun stod til at skulle igennem en masse smertefulde operationer (igen igen)..
    Jeg bliver helt ked af at læse dit indlæg og at skrive det her.
    Jeg har ellers ikke turde åbne mig op og fortælle om det her emne,
    men du har givet mig inspiration til selv at fortælle min historie på min egen blog. Så tak for det.
    Jeg sender dig og Lucca søde tanker og god vind.
    Det er hårdt nu og det vil altid være hårdt, man må bare være stærk! <3
    millawonderland.bloggersdelight.dk

    • Nathasha Andersen 3. april 201414:47

      Jeg har for lidt over et år siden mistet min hund, som også var en labrador, med navnet Zita :3

  • Mathilde 3. april 201415:47

    Jeg kender desværre din følelse alt for godt, og det er noget man kan græde over i dagevis. Jeg kan den dag i dag stadig græde over det, hvis jeg kommer til at tænke på det. Jeg er virkelig ked af det på dine vejene. 🙁

  • Emilie 3. april 201416:10

    Åh.. Jeg føler virkelig med dig. Har fulgt din blog i lang tid, og dermed også hørt en masse om dine hunde. Er virkelig ked af at høre det. Har aldrig selv mistet et dyr, men har haft min egen kanin i snart 5 år, og jeg kan ikke klare at tænke på hvad der ville ske hvis han døde. Håber snart du får det bedre, lovely. <3333333

  • Anna 3. april 201416:32

    Jeg føler virkelig med dig! Er rigtig ked af det på dine vegne, jeg har altid syntes, dine hunde har set så sød ud. 🙁 <3

  • Olivia Jakobsen 3. april 201417:35

    Jeg har selv mistet en hund .. Picco. Han var en terrier af en slags, og simpelthen den sødeste hund. Jeg elskede ham og ja.. jeg tror vidst jeg var den sidste der fik lov til at gå med ham den dag han døde.

    Jeg husker selv da jeg var ude at gå tur med ham at han lagde gult afføring (det store) og det så virkelig underligt ud. Han blev også ved med at kaste op, og jeg forstod virkelig ikke hvad der skete. Senere på aftenen fik han sin livret, men han spiste intet og drak intet. Og hele aftenen lå han bare ovenpå på tæppet foran fjernsynet.. helt stille. Så min mor tog ham med til dyrelægen, og min tvillingebror og jeg sagde farvel til ham, hvis han nu skulle aflives.

    Og næste morgen skynder jeg mig ind på min brors værelse for at se om Picco ligger i sin hundekurv. Og der finder jeg ud af at han blev aflivet. Det var en lortedag og en lortetid. Kæft hvor var jeg ked af det. Han var noget af det dejligste nogensinde.

    Så jeg forstår dig udmærket godt. Ej hvor må det bare være hårdt for dig Alberte. Især fordi han har været der gennem din depression. Jeg håber du klarer dig og jeg håber også at Coco klarer sig. Det må være mærkeligt ikke at have sin dejlige ven ved sin side mere.. øvøv. Jeg tænker på dig og din familie! Jeg er ked af I har mistet Lucca.

  • Simon 3. april 201419:54

    Det er jeg ked af at høre 🙁 Føler virkelig med dig. Den ser også rigtig sød ud:/

  • Sine Kirstine 3. april 201420:06

    Jeg har mistet begge mine kaniner, jeg havde haft den siden jeg var 6 år, og jeg mistede dem da jeg var 13 år. Den første der døde var Stribe, han havde fået nogle forskellige række sygedomme og kunne næsten ikke gå, så han blev aflivet, dagen inden jeg skulle lave et teater projekt, det var rart at få lavet noget efter min kanins død, men jeg kunne næsten ikke holde fokus fordi jeg var ked af det.

    Så da det blev efterår, kunne min anden kanin prins fra den ene til den anden dag ikke længere gå, så han blev også aflivet, jeg var virkelig ked af det efter det, men jeg var nødt til at tage i skole og lave det jeg plejer.

  • Mai-Britt 3. april 201420:29

    Årh, det gør mig så ondt at læse det her, jeg forstår dig SÅ godt:)
    Har igennem mit liv(19 år), også mistet utrolig mange katte, da vi altid har haft rigtig mange katte hjemme hos mig, lige fra jeg blev født:-D
    Jeg kan stadig huske hver og en af dem-for de betød også rigtig meget for mig<3
    I år mistede vi foreksempel 2 af vores katte med 21 dages mellemrum(pjevs, til kræften, og sika blev desværre kørt over).
    Pjevs blev 9 år, og sika blev desværre kun de 9-10 måneder:/et tomt at gå forbi deres standard-ligge plads.
    Tænker stadig rigtig meget på dem, og vores oplevelser sammen-det føles r

    Kan så godt relatere til at ens dyr er ens bedste ven, og de er der ALTID for en, når man virkelig havde brug for en at "snakke" til, og man egentlig ikke ville betro sig til en, der faktisk "lyttede", hvis i forstår.

    Jeg er sikker på at lucca ikke kunne have haft en bedre "mor" end dig-man kunne virkelig fornemme hvor meget lucca betød for dig.<3
    Jeg tænker på dig og din familie-det er aldrig nemt at miste et familiemedlem:´-)

  • Agnete 3. april 201420:35

    Uh det er rart du er ærlig og den ser dog også sød ud. Føler dybt med dig og du trænger til andre tranker. Men jeg har mistet min elsked hund ved den blev kørt ned:(

  • Emma 4. april 201419:14

    Hej søøde!

    Ja, det har jeg. Men ved dem alle tre har det været for deres eget bedste. Jeg kan huske da min første hund blev aflivet, at jeg var så sur på min far, at jeg ikke snakkede med ham i en hel dag. Hunden havde jeg nemlig haft siden jeg blev født, og jeg var kun 12 år, og kunne ikke forstå hvordan man kunne finde på sådan noget. Men det var jo bedst.
    – Udover det, det er et smukt indlæg, jeg fik helt tårer i øjnene. Stay strong!

    Knus Emma

  • Sophie 4. april 201419:46

    Hej Alberte,

    Det gør mig utrolig ondt!
    Da jeg var helt lille døde min kanin men lige nu har jeg to hunde og en undulat..
    Jeg ville slet ikke kunne forestille mig et liv uden mine hunde, de er mine bedste venner så jeg kan virkelig sætte mig ind i din situation.

    Det gør mig utrolig ondt, håber du kommer ovenpå denne triste oplevelse. :-/

    http://www.sophiehenriksen.dk
    – Frk. Vammen

  • Karoline 6. april 201412:33

    Åhh søde Alberte! Håber virkelig du har det okay nu! Jeg ved at alle os der sidder herude og læser din blog vil støtte dig hver gang der sker noget hårdt!

Leave a Comment