En stille blogger

zara kjole 037

Hej piger! Idag vil jeg gerne snakke om et mere alvorligt emne med jer – emnet jeg gerne vil snakke med jer om, er det med ikke at føle sig tilstrækkelig med den personlighed man har. Som mange af jer ved, så er jeg jo en pige med angst og ved siden af det, så har jeg også koncentrationsbesvær, og jeg har svært ved at være fokuseret i lang tid af gangen. Dette betyder desværre at jeg engang imellem går ind i mig selv og bliver meget stille. Jeg har egentlig altid været super udadvendt, og jeg elsker at snakke – desværre har jeg så mange kaotiske tanker indeni og de indtryk jeg får i løbet af dagen sætter sig fast og bliver dobbelt så store og voldsomme i mit hoved end de er hos andre mennesker. Problemet med at “gå ind i mig selv” er egentlig en meget ny tilstand, og sådan har jeg ikke haft det før. Før i tiden har jeg ikke haft så mange planer i løbet af en dag, og derfor er jeg heller ikke blevet overstimuleret og træt, men nu er situationen en anden. Takket være bloggen får jeg så mange fantastiske muligheder, og jeg bliver ofte inviteret til spændende møder eller events. Disse ting vil jeg rigtig gerne deltage i, men faktum er bare at jeg er dødtræt efter arbejde, og at jeg kun med nød og næppe kan kæmpe mig ud til disse arrangementer. Så jeg drøner til events og møder, og jeg bliver proppet op med indtryk – og så bliver jeg træt, og så bliver jeg stille! Jeg HADER at blive stille og gå ind i mig selv. Jeg bryder mig ikke om ikke at kunne være den glade og udadvendte pige som jeg plejer at være, og hvad nu hvis folk tror at jeg er kedelig og alt for genert? Det er virkelig hårdt ikke at føle sig tilstrækkelig, og det er svært at være stille, når man lever i en blogverden hvor det handler om at gøre indtryk, og om at være “det perfekte forbillede.”
Kender I det med ikke at føle sig tiltrækkelig, og altid have tanken “var jeg nu god nok” Når man er i en bestemt social sammenhæng?

Det skal lige siges at jeg er dybt taknemmelig for at jeg får muligheden for at komme med til events og tage til møder med skønne brands og firmaer, og jeg ville aldrig være det foruden – så jeg klager bestemt ikke over min situation, jeg er bare træt af så nemt at blive udkørt. 😉bloglovin follow1alberte whitta fashion blog

Comments: 24

  • Maj // by-maj.dk 15. april 201511:36

    Nu kommer jeg nok til, at lyde lidt mor-agtigt, men du skal passe på dig selv !! Hvis du hele tiden gør ting, fordi du tror, at andre forventer det af dig eller at det ser godt ud, ud af til, så ryger du ned på et tidspunkt. Du skriver det jo egentlig selv, når du har fri, vil du egentlig bare gerne slappe af, så du ikke bliver overstimuleret. Du tager til møder eller events alligevel og dette kan du mærke pp din krop. Det er din krop der prøver at fortælle dig, at du skal gear ned og slappe af. Lyt til dig selv og vedkend dig selv <3
    Jeg ved det fra mig selv ! Jeg er stafig sygemeldt med depression. Fordi jeg i mit liv aldrig har lyttet til mig selv. Jeg har kørt mig selv for hårdt og ikke lyttet til min krops fare signaler. Jeg kendte ikke mig selv godt nok. Det gør jeg nu og jeg kæmper hver dag ! Det ER hårdt at sku sige fra overfor ting men det er jeg bare NØDT til hvis jeg skal kunne fungere. Et ordsprog jeg har taget til mig er : At sige nej til andre, er at sige ja til dig selv <3
    Pas på dig selv søde alberte og mærk dig selv og giv dig selv lov til, at gøre hvad der bedst for dig <3

  • Eline / My Kind of Fashion 15. april 201512:37

    Lider hverken af angst eller noget i den stil, som du. Så det må virkelig ikke være fedt! Jeg kender godt følelsen af ikke at føle sig tilstrækkelig nok eller blive i tvivl om det jeg gør/siger/skriver er godt nok. Men jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være, hvis man har en sygdom som angst med oveni!
    Men jeg har ALDRIG haft det indtryk af dig her på bloggen – langt fra. Ved også godt det er noget andet at side og udtrykke sig på skrift, men alligevel så virker du, for mig, som en af de rareste personer man kunne møde i den her blogverden. Og tænker det er en force at du ikke altid er så udadvent. Jeg mener, se hvor langt du er kommet på trods af det, med din blog 😀 Det synes jeg er MEGA awesome klaret.

  • Mia 15. april 201512:49

    Jeg har selv ADD, har du overvejet, om du har det? Jeg kan genkende mange af dine tanker fra mig selv. Jeg aner selvfølgelig ikke noget om, hvordan du har det – håber ikke du tager det negativt 🙂

  • Helle 15. april 201514:21

    Lidt off topic, men hvor er din fine bluse fra?

  • Maria 15. april 201517:10

    Godt nok er jeg ikke en blogger, med en skema prop fyldt, men jeg ved alligevel godt hvordan du har det, da jeg selv er særligt sensitiv. Det er vigtigt at du tager hensyn til dig selv, og derfor skal du virkelig ikke lade det gå dig på, at du takker nej til en ting eller to. – For du kan altså bare ikke nå det hele. Personligt siger jeg fra på mit arbejde(som jeg har ud over skolen/8 klasse) eller til min veninde at jeg ikke kan overskue det, og bliver derhjemme, laver noget, for mig selv, som får mig til at glemme alt andet, for jeg har med tiden fundet ud af jeg ikke kan nå alting, at jeg ikke kan overskue alting. Jeg har svært ved at være omringet af mennesker konstant, skal mentalt forberede mig på at snakke med folk og være social, 5 minutter hver morgen for at min dag bliver bare nogle lunde. Men det vigtigste er at du kan leve i det, at du kan håndtere det selv. Så bloggen kommer altså i 2. række, fordi det er dig der er vigtigst. ♥
    Skriv endelig, hvis du har brug for råd eller bare gerne vil ud med et aller andet.
    // Maria

  • Aarhuspigen 15. april 201518:07

    Hvor dejligt med sådan et ærligt indlæg 🙂 Jeg kan også nikke genkendende til nogle af de ting, du skriver – jeg ved dog ikke, om jeg er særligt sensitiv eller ej… Men du gør det godt, keep being strong! 🙂

  • Louise Holm 15. april 201518:16

    Kender udmærket følelsen! Den er så ubehagelig, især når vi ved, at vi lever i et samfund, hvor man helst skal være ekstrovert, udadvendt og “på” hele tiden. Men det er bare ikke alle der kan “leve op til det”. Og det er helt okay. Jeg er selv en af dem. Derfor synes jeg det er så flot at du tør stå frem og være ærlig omkring dig selv i den grad som du gør og med dine svagheder som denne! Jeg synes du er super sej, Alberte!! <3

  • Marie 15. april 201519:06

    Har du overvejet, om du er blandt de 15-20 %, der er særlig sensitiv? Det kan i hvert forklare, at du let bliver overstimuleret og har sådan en ‘forkertheds-følelse’. Jeg er det selv i en rigtig, rigtig høj grad.

      • Marie 15. april 201522:09

        Så skal du nok være opmærksom på, at man som særlig sensitiv er meget disponeret end gennemsnittet for at få en depression eller gå ned med stress. Jeg er netop selv gået ned med en depression, fordi jeg ikke passer på mig selv. Så det er altså virkelig vigtigt, at du stopper op nu og ændrer på, hvordan du har, før det er for sent 🙂

  • Lykke / Emblaoglykke.com 15. april 201519:33

    Jeg kender det også godt. Særligt, får jeg det lidt dårligt med mig selv, når jeg sammenligner mig med andre. Møder jeg en pige med fantastisk, sjov og sprudlende personlighed, bliver jeg helt i tvivl om, jeg er kedelig eller “normal”. Det vil man jo ikke være. Og det er ikke udelukkende fordi, at man skal leve op til de sociale forventinger, men jeg tror også, at det ER meget sjovere at være sådan. Og så ville der nok heller ikke foregå så meget inde i hovedet. Men måske alle har det sådan?

    Jeg tror, det først og fremmest handler om at finde sig selv som person. Så snart man gør det og hviler i det, så tror jeg, det hele bliver lidt nemmere. 🙂

  • Cecilie Binau 15. april 201520:52

    Årh, jeg kender det alt for godt selv, desværre! Hvor er din lækre trøje på billedet fra? 🙂
    Knus<3

  • Xenia 16. april 20159:54

    har det på præcis samme måde! Folk tror også noglegange jeg er sur når jeg går hen og bliver stille og det er mega irriterende. Og så tænker jeg også tit om folk synes jeg er kedelig eller mærkelig bare fordi jeg noglegange ikke siger så meget så kan let føle mig utilstrækkelig ..

  • Maja 16. april 201514:08

    Jeg er selv blevet konstateret særlig sensitiv for nylig – og hvor er det dejligt, at vide, at man ikke er alene, SELVOM det jo er hele 15-20%. Du er i hvert fald den eneste jeg “kender”, der er det. (af jeg ved af) Dit arbejde og events giver dig det samme pres som jeg har for tiden pga. gymnasiet, føler med dig. Nu virker det som om, at du i realiteten er glad for dit job og blogger-liv, (selvom det kan være udmattende), men jeg føler virkelig, at gymnasiet er en boks jeg er blevet presset ned i, som jeg ikke hører til i…
    Store knus herfra

  • Astrid 16. april 201518:54

    Jeg har selv lidt/lider (for man slipper vel aldrig rigtig af det med?) af angst, men har heldigvis fået bearbejdet det rigtig meget, så det ikke længere påvirker mig så meget. Men da det var rigtig slemt, var jeg i præcis samme situation som dig – alt for mange indtryk hele tiden, som bare kørte en fuldstændig ud og jeg havde svært ved at finde energien til at være social og skulle snakke.
    Normalt knevrer jeg også bare derudaf, men lige dér blev det utrolig svært.

    Med aaaalt det sagt! Så synes jeg fanme det er cool at du tør stå frem med det -specielt med en så populær blog som din. 🙂
    Selv tog det mig en helvedes lang tid at komme igennem og rent faktisk fortælle folk og få hjælp, så at du er så åben er awesome og det skal du bare fortsætte med! 🙂
    Jeg kan kun sige fra personlig erfaring at det bliver bedre & man i sidste ende, jo ældre man bliver (åh gud, hvor lyder jeg gammel!) lærer at vælge fra og til, hvilket letter vægten.

Leave a Comment