I denne uge… #28

i-denne-uge1

I denne uge…

Fik jeg tilsendt jordens fineste sæt fra Pieces, som Pieces har lavet i samarbejde med designeren Cecilie Bahnsen. Cecilie Bahnsen er en af mine yndlings-designere, så jeg er mildest talt helt oppe i skyerne over samarbejdet. 

Hørte jeg tidligere podcasts af Mads og Monopolet og blev harm over en kvinde, som spurgte monopolet om hun skulle afpresse sin genbos søn til at slå deres græsplæne, fordi hun ved at han pjækker fra skole. Hold kæft en idiotisk tilgang til den situation. Ingen børn (i en alder af 12) pjækker fra skole for sjov. Det kan jeg skrive under på, da jeg var en af dem som “pjækkede” fordi jeg var angst for at tage derhen.

Satte jeg mig til at se ‘Er du mors lille dreng’ på TV2 play, og brød grædende sammen. Hvor er det bare skrækkeligt med en lille baby som bliver omsorgssvigtet. Jeg forstår slet ikke at de forældre fik lov til at have barnet i tre måneder inden det blev fjernet..

Brugte jeg hele lørdagen på at ligge på terrassen i sommerhuset og få sol. Og det har i den grad givet pote. Hvor er det bare dejligt at have fået en kulør som gør at make-up ikke længere er nødvendigt.

xx Alberte

alberte whitta fashion blog

Comment: 1

  • Emma 8. april 201812:41

    Hej. Hvilken størrelse har du i Pieces skjorten? Og kunne du eventuelt være interesseret i at sælge? 🙂

Leave a Comment